Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
view the rest of the comments
Nu bruger jeg lige de seneste nyheder til at starte lidt debat om ulvene i Danmark.
Når man ser kommentarspor på Facebook og reddit omkring nyheder om ulve virker det til det er enorm splittelse mellem folk og retorikken er ekstremt hård.
Det bliver hurtigt til fladpandede personangreb fra begge sider.
Som en der har fulgt ulvenes genetablering i Sverige på første hånd, siden jeg så dem på vores jagt i Sverige for lidt over 20 år siden, så vil jeg sige at det vi oplever i Danmark er noget der minder om en 1-1 gengivelse af det jeg har oplevet i Sverige.
Det er på baggrund af de erfaringer jeg var modstander af at vi skulle have ulve i Danmark. Angreb på tamdyr er selvfølgelig en del af det, men det er mest den voldsomme splittelse i befolkningen de fører med sig jeg er imod. Det er som en "mini" Israel/Palæstina konflikt, der bliver aldrig rigtig fred før den ene part er væk. Den bedste løsning var at vi aldrig havdet fået dem og stoppet dem ved grænsen som med vildsvinene. Det løb er kørt. Nu er de her, og det må vi leve med. Nu er er kun kompromisser tilbage.
Ulvene er benzin på bålet i den splittelse vi allerede ser mellem land og by med tanke på landbrug/natur, vindmøller/solceller, indhegnet "natur" osv. Det er endnu en ting folk på landet føler de får trukket over hovedet af "tosserne i København". Det kommer til at give galninge som Støjberg og andre ligesindede alt for meget vind i sejlene.
Når man følger den debat der kører, synes jeg det er voldsomt så lidt empati og sympati der virker at blive udvist fra dem der er pro ulve over for dem der lider under det. For ikke at nævne den mangle af forståelse omkring hvordan ting fungerer i virkeligheden meget af debatten kører på.
"Det er deres egen skyld, de skal bare hegne deres dyr ind", "De får jo erstatning", "Det er bare naturen", "det er dybt uforsvarligt at lufte hunden løst i sin uhegnede have" og så videre.
Den anden part føler sig igen igen igen talt ned til og så kører møllen med fladpandede angreb og grøfterne bliver gravet dybere.
Skal man have nogenlunde fred bør man, efter min overbevisning, lave en løsning hvor ulve er "fredløse" uden for specielt udpegede områder (fx vest for hoved 11) At fortsætte i samme rille som vi gør nu og som man har gjort i Sverige fungerer ikke godt.
Hvis ikke, så gætter jeg på følgende sker inden for det næste årti.
Rens og gentag på de tre sidste punkter
Der er noget at sige om at danskere, på begge sider af dette argument, er så natur-fjernt at de ikke forstår hvad en ulvebestand kan gøre for vores natur. På samme måde at rigtig mange folk, dog nok ikke nær så mange som er imod ulv, heller ikke forstår at hestene på Mols faktisk ikke sulter; der er normalt at der ikke er noget at spise om vinteren i naturen.
Jeg tror det ville løfte mange kommentarspor hvis vi i stedet for at spørge om vi vil have ulv i Danmark, spurgte om vi skal have natur i Danmark. Ulven er naturlig. Vilde heste der nogle gange dør fordi der er for mange er naturligt.
Jeg er pro-ulv, men forstår også godt at den ikke bare skal være totalt-fredet i hele landet. Jeg tror at det ville gøre meget godt for vores natur at have ulven. Hvis det betyder at vi skal opgive at have store åbne haver og lave hegn, så må vi rette os ind.
Man kan google 'trophic cascade' hvis man vil se hvor meget godt en ulvebstand kan gøre. Mange eksempler fra Yellowstone.
https://ecosulis.co.uk/blog/rewilding-trophic-cascades-landscapes-of-fear/
Jeg tror du skal være meget varsom med at sammenligne et enormt sammenhængende naturområde som Yellowstone med et landbrugs eller skovbrugsland som Danmark og Sverige.
Der er helt sikkert nogle forskellige måder at anskue naturen på der "clasher" i de her debatter. Det spænder helt fra "naturen, det billige skidt" til en ide om at alt hvad mennesket gør egentlig er unaturligt.
Når man bruger ordet natur, så er der enormt mange opfattelser af hvad det er. Der findes stort set ingen områder der ikke er formet af mennesker i Danmark.
Diskussionen om de hegnede naturnationalparker synes jeg vi skal holde ude af den her. Den dåse orme kan vi åbne en anden dag :)