🌳Friluftsliv

12 readers
4 users here now

Et fællesskab for alt der har med friluftsliv at gøre. Del og drøft' jeres gode oplevelser, anbefalinger, spørgsmål, udstyr, holdninger, nyheder, arrangementer, og så videre. Bare hold en god tone, som vi plejer. <3

Opslag på fællesskabet skal være relateret til friluftsliv, og opslag og kommentarer skal altid overholde feddit.dk’s regler.

Hvis du har problemer med at uploade dit billede er det nok større end 5 MB (lagerplads er dyrt). Prøv eventuelt at konvertere billedet til webp, eller upload til catbox.moe i stedet og post et link til billedet i stedet for at uploade det.

founded 3 days ago
MODERATORS
1
16
submitted 3 days ago* (last edited 3 days ago) by Twanquility to c/Friluftsliv
 
 

Hej alle sammen. Så blev der oprettet et fællesskab. Velkommen til.

Tanken er at have et sted hvor man kan samles om alt relateret til friluftsliv.

Her er man velkommen til at dele og drøfte’ gode oplevelser, anbefalinger, spørgsmål, udstyr, holdninger, nyheder, arrangementer, og så videre.

Friluftsliv kan være mange ting, og det skal det også have lov til at være i dette fællesskab. Eksempelvis kan det være svært at bedømme om Stand-Up-Paddleboards, og lignende, er friluftsliv eller sport, men uanset hvad, så er det velkomment her. Det samme gælder en simpel gåtur i skoven med hunden. 🐕

Planen er også at man på sigt, kan finde forskellige oversigter, der er relevante for friluftsliv i Danmark. Det kunne være anbefalinger, ruter, kort over områder, links til andre internet ressourcer, osv.

Jeg vil gerne indbyde jer alle til at lege med og til at komme med alle de bidrag og indlæg, som i har lyst til.

2
11
submitted 3 days ago* (last edited 3 days ago) by Twanquility to c/Friluftsliv
 
 

I dette indlæg forsøger jeg løbende at samle alle de nyttige links og ressourcer jeg kan finde, angående friluftsliv i Danmark.

Hvis i har noget som i gerne vil have med, kan i skrive det i en kommentar herunder, (eller direkte til mig). Så opdaterer jeg glædeligt listen.


Links:

  • Ud i nature .dk: Stor database. God hjemmeside.

Udinaturen.dk er en digital guide til Danmarks naturoplevelser, hvor du kan finde og udforske shelters, vandreruter, bålpladser og andre friluftsfaciliteter. Udinaturen.dk gør det nemt at planlægge ture i det fri med et digitalt kort, beskrivelser og praktiske informationer samlet ét sted.

  • Book en shelter .dk: Rigtig god oversigt over shelters der kan bookes på forhånd. (Tak til u/Urt) BookEnShelter.dk

Apps:

  • Shelter: Orange logo, viser de fleste shelters i Danmark.

Af Napps I/S / Peter.Gjoel.

Android playstore: , iOS:

  • OsmAnd: Kort og gps-app. God til planlægning af ruter, og meget mere. Baseret på OpenStreetMap databasen.

https://osmand.net/

Android:, iOS:, F-droid(gratis osmand+ version, opensource)


Arrangementer:

  • DANISH OUTDOOR FESTIVAL 2026 24-26 APRIL

https://www.danishoutdoorfestival.com/

  • HangCon i Lejre

Weekend med hængekøjer. Mere info følger. (Tak til u/stavefajl)

3
16
submitted 3 days ago* (last edited 3 days ago) by Tralle to c/Friluftsliv
 
 

En lille tråd til diverse sjove, spøjse eller på andre måder interessante billeder fra jeres eventyr eller andre eskapader i det fri. Måske med en lille beskrivelse hvis I lyster.

Billedet oven for er fra en tur kæresten og jeg var på i Sverige, vi fik den "glimrende" ide at vi lige ville gå en lille tur.

I februar...

Det var koldt 🙂 Vi sidder i et shelter og varmer futter, øllen måtte tøes i bålet, den var frossen.

Men for dælan man sover godt i kulden med en god sovepose.

4
 
 

Denne super gode tråd af Nangijala, er værd at læse, hvis man søger gode anbefalinger til vandreruter.

Tværpostet fra: https://feddit.dk/post/14699900

I løbet af sommerferien kom min kæreste og jeg ud og gå nogle dejlige ture i Danmark. Jeg kom til at tænke på om folk har nogle anbefalinger til naturskønne områder, som er gode at gå tur i.

Jeg kan ikke huske navnene på alle de steder vi selv gik, men de bedste ture vi var på var Tranum/Fosdal ruten, Dollerup Bakker/Haldsø og Rebild Bakker.

Hvis nogle af jer selv går og leder efter gode steder til udflugter, så kan jeg varmt anbefale disse tre steder selv! :D