I can imagine som LLM coming up with an absolute nonsense step by step guide on how to do it with the terminal.
Freaky guy.
They do it for efficiency, like ducklings after their mother. Have you ever seen a large boat from above? The wake spreads out behind it, in this v-shape. It's like a wave following the boat, and the ducklings can "surf" on the v-shaped wave, after their mother, and they don't have to paddle as hard.
Præcis. Langt hen af vejen gør vi mennesker det som vi mener er bedst. Det betyder ofte at man går de 5 minutter ned til bageren, man cykler de 15 minutter til biblioteket, og at man tager bilen de 50 minutter til museet. Det samme gælder at man flyver til Spanien, eller taget toget mellem København og Århus.
Ansvaret ligger i relativt lille grad på den enkelte, og i meget større grad på samfundet.
Der er en opgave i at gøre togdrift mellem de større byer bedre, om det så betyder pris, fleksibilitet, muligheder, eller komfort, sådan at flere vurderer toget som den bedste løsning, frem for selv at køre i bil.
Og hvorfor egentlig det? Så kommer vi tilbage til spørgsmål om bæredygtighed af transport, og CO2-udledninger. Og her kan man bare sætte sig ned og finde kuglerammen frem.
Her er et link fra novo, der siger stortset det samme. Så, godt beregnet.
https://www.novonordisk.com/news-and-media/news-and-ir-materials/news-details.html?id=916424
Enig. Der virker til at der bliver pisket en stemning op, som signal til stakeholders, at "nu gør vi noget".
Det går stadig rigtig godt, i forretningen, bare ikke rigtig rigtig godt.
Joee, hvis det nu bare var en enkelt ansat, så kunne man 'næmt' finde noget andet.
Nu er det et specialiseret jobmarked der bliver oversvømmet af 5000 nye jobsøgende, til meget ens stillinger. Jeg kunne være bange for at det bliver svært for mange.
Jeg tror det påvirker negativt. Det er da en nedskalering. Nu vil man finde sin lidt mindre, men solide/stabile/langsigtede plads i branchen, blandt de andre aktører. Det klinger af at man ikke sigter efter at være den største længere. Det må påvirke aktien.
Men jeg er bare en eller anden makker på nettet. Lyt ikke til mine aktieråd, please.
Pjat. Alt respekt for Christiane Vejlø, meeeen, det er altså ikke noget man kan tilskrive snapchat. Det er en lidt for nem kobling at lave.
Sådan har unge(nu voksne) skrevet sammen, længe inden 'apps' blev en del af det daglige sprog. Prøv igen.
Total god vinkel. Du har da allerede samlet et par stykker. Jeg skal læse mere om Virginia W.
Forfærdelig fortælling også. Utroligt at så mange må dø for det man tror på. Der er noget smukt i at hjælpe folk til Sverige, med robåd. Smukt digt også.
Tak for dine tanker. Det er en rørende historie. Jeg er ved at læse Kaj Munks erindringer 'Foraaret saa sagte kommer', som på samme måde også er et tankevækkende og rørende blik tilbage i tiden.
Her er et uddrag fra wiki-artiklen:
Kaj Munk skrev sin erindringsbog Foraaret saa sagte kommer i 1942, blot 44 år gammel. Han vidste godt, at det var tidligt. Som han skrev i forordet:
„ Egentlig skal Erindringer ikke skrives før man er 80. Dels kan man saa ikke længere huske noget. Og dels er de døde, der ellers vilde blive vrede. “
— Kaj Munk, Foraaret saa sagte kommer I forordet til bogen satte Kaj Munk plads af til en begrundelse for, hvorfor han skrev erindringer allerede i 1942, men meget sigende lod han pladsen stå tom.
I den sidste tid før sin død fik Kaj Munk flere advarsler om, at hans liv var i fare. Men han afviste at flygte. Modstandsmanden Børge Eriksen, der var med i Jyllandsledelsen af modstandsgruppen Ringen, blev sendt til Kaj Munks hjem i Vedersø – angiveligt sidst i december 1943 – for at advare Kaj Munk og overtale ham til at gå under jorden.
Børge Eriksen ankom til Vedersø Præstegård sent om aftenen, bankede på døren, og Kaj Munks hustru Lise åbnede. Børge Eriksen præsenterede sig og bad om at tale med Kaj Munk. Lise Munk gik op til Kaj Munk, der var ovenpå i sit arbejdsværelse, men han afviste at komme ned og tale med Børge Eriksen. Han var fast besluttet på at blive i Vedersø.
Nytårsdag 1944 holdt Kaj Munk sin nytårsprædiken ("Nytårsdag 1944"); ikke fra prædikestolen iført ornat, men stående nede på kirkegulvet blandt menigheden, klædt i overfrakke og rødt halstørklæde. Blot tre dage efter, den 4. januar 1944, blev han hentet af fem Gestapofolk i præstegården i Vedersø. De førte ham til en plantage ved Silkeborg, hvor han blev skudt.
view more: next ›
Ikke at forveksle med IDVL, "I det virkelige liv", fra IRL "In real life".