Danske ord og vendinger

Jeg lagde åbenbart lige en "ordre med succes!" på Thomann 😆 Man er jo fristet til at spørge, hvorfor ikke "med triumf" eller "med stjernestøv"? Og er det så også muligt at afgive en ordre "med fiasko" eller "med nedtur"? Ja, det er nemlig rigtigt: AI kommer bare der og tager vores jobs, for det virker bare drøngodt!

Faldt over forskellige styreformer (eller "-kratier") ifm. demokratisk backsliding.

• Plutokrati betyder direkte "styre af de rige" (fra græsk ploutos = rigdom). Når velhavende individer eller milliardærer får politisk magt og bruger den til at fremme deres egen økonomiske klasses interesser.

• Oligarki er beslægtet - et styre af en lille, privilegeret elite, ofte baseret på økonomisk magt.

Og plutokratisk populisme er så en slags kombi - når oligarki kombineres med populistisk retorik, altså når milliardærer bruger anti-elite-retorik og præsenterer sig som "folkets" repræsentanter, samtidig med at de faktisk styrer i de rigestes interesse. Det paradoksale er, at selve eliten præsenterer sig som anti-establishment.

Andre:

• Kleptokrati - når magthavere systematisk bruger staten til personlig berigelse

• Kakistokrati - styre af de mindst kvalificerede (bruges ofte kritisk)

• Corporatokrati - når erhvervsinteresser dominerer politikken

prøliahørhær allesammen, jeg tror jeg vil begynde at bruge det (prøliahørhær) noget mere. Jeg er ved at dø af grin!

Betyder rundt regnet, at overfor sådan nogen hårdkogte lømler, skal der rigtig skrappe midler til. Et udtryk som Mathias Tesfaye nok ville synes godt om hæhæ

Snobbemobbe: At håne eller latterliggøre nogen for ting, der signalerer en lavere socialklasse end en selv. "Det kommer sådan set ikke dig ved, at han bruger energidrik i kaffen - lad være at snobbemobbe!"

Har i andre lagt mærke til at folk i stigende grad er begyndt at sige "omkring" i sætninger hvor de tidligere blot ville sige "om"?

Eksempler:

• Det må vi lige snakke omkring senere.
• Vi har en diskussion omkring rygning
• Jeg koncentrerer mig lige omkring det her.

Jeg tænker at det er en anglificering af sproget som kommer fra det engelske 'about'.

Men jeg begynder at tvivle på om det bare er mig der er blevet tosset og folk altid har sagt det sådan.

En talemåde der måske virker lidt bedaget, al den stund at vi ikke længere selv spinder, men jeg synes nu den er ret fed. Den udtrykker selvfølgelig at opfindsomheden og evnerne ofte vokser, når man bliver trængt op i en krog eller er max presset...

Urelateret: I øvrigt, hvis andre har nogen selvopfundne begreber, er de meget velkomne til at lægge dem op. Jeg har stadig nogen til "ugens selvopfundne ord", men nogen af dem er måske lidt noller altså. Typisk sker den sproglige udvikling jo organisk, men altså, der er noget lidt sjovt legende poetisk over bare at opfinde nye ord. Sådan en lidt Yoko Ono-agtig sammenblanding af kunst og livsverdenen, synes jeg...

Altså f.eks. "treti, firti, femti, seksti" i stedet for "tredive, fyrre, halvtreds, tres"? Fordele:

• det ville gøre det lettere for børn at lære matematik
• det ville forbinde os med vores nordiske søskende (som altid bliver forvirrede når vi siger "halvfjerds" eller hvad det nu er) Ulemper:
• det ville skabe forvirring når de gamle talord i forskellige sammenhænge bliver brugt
• der er også noget lidt romantisk over vores gamle rodede talord.

Hvad synes I?

Brummeminering er når man i sin lejlighed kan høre basrytmen, og kun basrytmen, fra musikken til en nærliggende fest eller koncert. "Skal vi se en film hos dig? Der er udlagt brummeminering i min lejlighed i aften".

Jeg har valgt at prøve at fordanske nogle engelske ord. Det kommer til at foregå på følgende måde.

1. Jeg vælger et begreb, og fordansker det.

2. Jeg laver et indlæg her på Feddit med et par eksempel sætninger.

3. I prøver at gætte hvilket ord jeg har fordansket. På den måde kan jeg undersøge hvad der rent faktisk har en chance for at blive taget i brug, og hvad der ikke fungerer.

Med det sagt, her er dagens ord: Aflusning

Aflusning er nok den mest tidskrævende del af at udvikle et computerprogram.

Programmet viste altid mailens afsender som modtager, så jeg var nødt til at afluse i flere timer for at finde fejlen.

Ordsproget udtrykker at materiel knaphed let kan føre til konflikter. Jeg tror selv, at det i hvert fald i nogen situationer er rigtigt.

De matslebne stykker glas som skyller op på stranden. Tit er strandjuveler klare eller mørkegrønne, nok fordi det mest er skår fra flasker som havet har slebet til, men jeg har også fundet strandjuveler der var brune og tyrkise.

"Tomme tønder buldrer mest".

Mundheldet udtrykker det nok meget skandinaviske synspunkt, at det ofte er dem der gør mest væsen af sig og råber højest, der i virkeligheden har mindst dybde og substans...

Sisand betegner det sand der ligger øverst i sandkassen, og som er tørt og løber let igennem en si.

Tyksand er det koldere, vådere sand som ligger under sisandet. Kan med fordel anvendes til sandslotte.

Jeg lærte disse to ord i børnehaven. Fra mine forældre ved jeg at de også var i brug blandt børnehavebørn da de gik i børnehave. Sisand især er så vidt jeg ved et meget udbredt udtryk, som går i arv fra de ældste til de yngste børn. Jeg synes det er et sjovt fænomen at børn lærer hinanden det her sprog uden voksnes indblanding. Kender I også ordene?

Den ældste til lillebroderen, da de ikke kunne finde godnathistorie bogen her til aften: "Årh så skidt pyt Atlas, vi finder bare en anden". Utrolig dejligt at høre de her klassiske vendinger fra mine børn, ligeså at hun bruger: "det er bare en træls fisk far". Lidt guld som sær snegl eller sur radise. Omend jeg er i tvivl om træls fisk er et udtryk?! Omend det er skønt hun bruger det alligevel.

Jeg kom i tanke om den vending den anden dag da jeg brugte den i en kommentar herinde. Synes det er en fin vending, lidt ligesom når man på engelsk bruger "settle" om at give op med at prøve at finde noget bedre, men vinklet på en mere positiv måde. "Settle" på engelsk virker negativt til sammenligning.

Sjovt initiativ forresten @SupersundSandkage@feddit.dk :)

(efter den danske ordbog)

"på lykke og fromme"

i håb om at man ved et tilfælde er heldig, men uden sikkerhed for at det går godt

"Spejlhumør" kalder man det når man er i en letpåvirkelig tilstand hvor man tager farve efter andres sindsstemning