Helt fair. Hvis der er penge nok, og personale med de rette kompetencer, et det meget fint at inkludere så mange som muligt (men ikke alle!).

Min primære frustration er omkring børn med spektrum-diagnoser (eller mangel på samme!), som kan være ekstremt forstyrrende i klassen, og kan gøre det meget svært for de andre børn at følge med.

Her i kommunen kender jeg til én skole der kun tager sig af børn med diagnoser, og melding fra veninde med datter på skolen er at personalet i bred udstrækning ikke er kvalificeret. Datteren har autisme, og lige meget hvor mange gange moderen prøver at forklare personalet at hendes datter ikke fungerer uden helt faste rammer, er der ingen forskel.

"Men vi har jo valgfri undervisning hver torsdag! Hvor hun helt selv må vælge hvad hun har lyst til!"

"Det er lige netop det hun ikke kan! Hun kan ikke overskud valgmulighederne og uvisheden! Hun kommer hjem hver torsdag og har haft den værste dag!"

"Yææææs yæs! Vil du ha' et tyggegummi?!"

Vi har en anden skole her i byen, som er en almindelig folkeskole, men med specialklasser. Masser af fælles undervisning, men også specialiserede timer til børnene med særlige behov, og deres dage er markant kortere. Har nu en nevø samt 2 børn at venner der er kommet derhen, og det er det bedste nogen at dem har prøvet.

Er det så hybrid-inklusion? For de bliver ikke bare mast ind i en almindelig klasse, hvor de ikke kan følge med, mistrives, og (i mange tilfælde) forstyrrer urimeligt meget. De har timer med de andre, og timer uden, så de får en dag der er tilpasset deres behov og kapacitet. Super fin løsning, som (så vidt jeg ved) tilbydes på én skole i hele kommunen (Helsingør).