this post was submitted on 21 Feb 2025
13 points (84.2% liked)
Feddit.dk
1000 readers
49 users here now
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.
founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Fedt initiativ og en masse gode pointer! Synes helt sikkert fediverset er noget man bør snakke om og dele bredere og ikke bare mellem os som allerede er her.
Jeg tillader mig lige at komme med nogle rettelser/præciseringer 🙂:
Jeg ved ikke, det er måske lidt misvisende, selvom det ikke er helt forkert. Der er intet ved fediverset der per automatik forhindrer diskrimination af LGBTQ+. Der er dog et større fokus på moderation - men hvorfor? Det kritiske punkt at fremhæve og den store fordel at nævne hvis du spørger mig er at brugere i langt højere grad selv kan vælge deres administrator og moderatorer. Altså ikke noget med at man er tvunget til at være på den platform der styres af Elon Musk eller Zuckerberg. Man kan vælge sin egen administrator eller i princippet blive sin egen administrator.
Fediverset handler i det hele taget om valg, altså muligheden for at vælge. Så hvis man ikke vil have diskrimination af LGBTQ+, så kan man heldigvis vælge steder som har regler og moderation imod den slags. Men omvendt kan man jo også finde og vælge ubehagelige steder hvor den slags sikkert er helt okay.
Det kommer lidt an på hvad du mener med ordet "algoritme". Hvis du mener "indhold hyper-personaliseres til lige præcis det platformen tror du vil se (eller det platformen vil have du skal se)", så ja, så er der ikke sådan en algoritme. Men altså Lemmy har jo en måde at sortere indhold på og Mastodon har nogle andre måder. PieFed har også en lidt anden sorteringsalgoritme. Men det er nok rigtigt at de fleste almindelige mennesker ikke ville sige at det er den samme slags "algoritme" som den Facebook og Xitter bruger nu om dage.
Det er der igen ikke rigtig nogen garanti for, men man kan jo vælge de steder der kører open source software. Igen, det er muligheden for valget der er den kritiske pointe 🙂. Når det er sagt, så er det da rigtigt at langt det meste på fediverset kører noget open source.
Jeg ville passe lidt på med den her pointe - jeg er ikke advokat og ved ærlig talt ikke hvordan det er anderledes. I princippet tænker jeg at du ejer det du skriver her på samme måde som du ejer en email du sender til en ven (og jeg ved ikke hvordan juraen fungerer i det tilfælde). Det er også værd at nævne at det på fediverset er tæt på umuligt at garantere at man kan fjerne/slette indhold. Sådan forholder det sig egentlig også på resten af internettet, men fediverset gør det sådan lidt ekstra svært.
Så hvis jeg skulle fremhæve en stor fordel, så er det det med muligheden for valg. Jeg ved ikke lige hvordan man kunne formulere det på en god og let forståelig måde.