this post was submitted on 21 Apr 2025
19 points (95.2% liked)
Det Mentale Barometer
49 readers
4 users here now
Det Mentale Barometer
Dette er et trygt fællesskab, hvor man kan dele sine tanker, følelser og erfaringer om mental sundhed og trivsel. Her kan du:
- Snakke om emner som ADHD, autisme, angst, depression, glæde, lykke, og alt det, der fylder mentalt.
- Digitale og sociale medier og hvordan de påvirker os positivt såvel som negativt.
- Dele memes, relevante artikler, videoer eller billeder.
- Lufte dine tanker og følelser, hvis du har brug for et sted at dele.
- Reflektere over dit mentale og følelsesmæssige helbred, alene eller sammen med andre.
Grundprincipper for fællesskabet
- Respekt og støtte: Vi dømmer ikke hinanden. Alle oplevelser er forskellige og vigtige. Ikke to personer oplever udfordringer på samme måde – og det er okay.
- Åbenhed: Du behøver ikke en diagnose for at være her. Alle er velkommen.
- Et trygt rum: Dette er et sted til at dele, lære og vokse uden frygt for nedgørende kommentarer.
Kort sagt: Vi er her for at skabe et inkluderende fællesskab af gensidig forståelse, respekt og støtte.
In Short (English)
A safe and inclusive community to share thoughts, feelings, and experiences about mental health. Everyone is welcome, with or without a diagnosis. Respect, support, and openness.
founded 3 months ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Gik ned med stress for 3 år siden og aftalte med min chef at tage 2-3 uger væk fra arbejdet for at få lidt ro. Der var for mange projekter, for meget rod og for lidt struktur til at jeg kunne arbejde og kunne slet ikke koncentrere mig om nogetsomhelst og forstod egentlig ikke rigtig hvad fanden der skete med mig men alt var bare øv øv øv.
Det hjalp enormt meget at komme lidt væk og efter pausen kom jeg kun lige så stille tilbage og startede med at være på arbejde kun 3-4 timer hver dag den første uge og 4-5 timer den næste osv.
Brugte tiden hjemme til at tvinge mig selv til at få ro på og slet ikke fokusere på arbejde. Jeg reflekterede over hvordan min krop og sind havde reageret og jeg følte at jeg havde lært noget helt nyt om mig selv. Da jeg kom tilbage følte jeg at jeg kom tilbage stærkere end nogensinde og vidste at jeg skulle sige meget mere fra når jeg blev bombarderet med spørgsmål, møder og opgaver. Jeg lærte at jeg skulle passe på mig selv fordi der er sku ikke nogen andre som gør det for dig (som der jo var dengang man var barn).
Efter halvandet år hvor det egentlig gik godt blev jeg i en længere periode enormt deprimeret og kunne mærke mange af de samme følelser komme tilbage og jeg havde det virkelig skidt. Denne gang var det dog anderledes fordi jeg vidste med ret stor sandsynlighed at det denne gang ikke kom fra arbejdet men noget andet som jeg måske godt vidste hvad var...
Fordi jeg havde lært fra sidst at jeg skulle passe på mig selv og jeg var blevet beder til at dele med min kæreste hvordan jeg havde det tog jeg endelig aktion og kom afsted til lægen med mistanke om ADHD (som jeg kun havde lært om fordi jeg netop var blevet bedre til at forstå migselv). Lægen sagde at lad os nu få styr på en ting ad gangen og jeg fik nogle antidepressiver som hjalp en smule med depressionen men ikke det underliggende problem som også gav stress, angst.
For at gøre en lang historie kort fik jeg efter 3-4 måneder en ADHD diagnose og har fået lidt medicin som hjælper rigtig godt på koncentrationen og min energi, men mest af alt så har diagnosen forstærket min egen selvforståelse og gjort at jeg har det langt bedre og jeg ved nu hvorfor jeg nogle gange har det svært og hvad der trigger min stress og angst.
Jeg ved nu hvornår og hvorfor jeg skal tage et skridt tilbage og beskytte mig selv mentalt. Jeg beskytter mig ved at jeg først indser hvorfor jeg føler som jeg gør, og derefter tager jeg aktivt beslutninger om hvordan jeg vil tackle situationen ved enten at sige fra, eller acceptere at det der bare er en følelse uden egentlig begrundelse og jeg kan slappe af. Derefter kan jeg igen tackle den situation som jeg ved trigger nogle af de følelser jeg har og jeg kan overkomme langt mere end jeg nogensinde før har kunnet.
TL;DR Se din behandling af stress som en unik mulighed for at lære dig selv at kende, reflektere og identificere hvad der trigger din stress så du aktivt kan handle på det inden der går galt igen næste gang.
Jeg er glad for at du rækker ud her på det mentale barometer. Det er lige netop derfor jeg har åbnet kanalen så man kan tale frit om det som er lidt svært, men helt normalt.
Tak for deling og oprettelse af stedet her :)
Jeg har allerede ADHD diagnosen, så jeg er forud ;)