For noget tid siden tog jeg til lægen, fordi jeg fik smerter i brystet, ud i armen og op i nakken. Jeg kunne næsten ikke trække vejret og troede, at nu var den gal med hjertet. Men lægen tjekkede mig og sagde, det var stress. Jeg tænkte det ikke var fedt – men bedre end at hjertet var ved at stå af.

Jeg havde egentlig haft trykken for brystet i over et år, og min hukommelse haltede også. En kombination af dårligt arbejdsmiljø og min egen inhabilitet til at sætte grænser. Lægen foreslog en sygemelding, men jeg takkede nej og gik på arbejde næste dag.

Noget af grunden er at vis jeg skulle sygemelde mig, så det mine kollegaer og samarbejdspartner der så skulle behandle mig. Det min "stolthed" nok lidt for stor til.

Heldigvis kunne mit arbejde lave om på mine opgaver og vagter. Nu har jeg lidt hjemmearbejde og mere fleksibilitet – min chef ved ikke noget om stressen, det passede bare heldigt sammen med min arbejdsplads behov og det jeg fandt ud af jeg havde brug for.

Selvom jeg ikke 100% lyttede til lægen, så satte det nogle tanker i gang. Jeg har øvet mig i ikke at skulle redde hele verden og trække mig, når hovedet koger over.

Jeg håber, jeg er sluppet okay. Og at det ligesom stopper her. Min trykken for brystet er mindre og ikke konstant, og synes min hukommelse er bedre.

... Men jeg vil klart anbefale andre at lytte til lægen og passe på sig selv. Også selvom jeg selv er en lidt dumstædig facon der ikke gjorde/gør det.