this post was submitted on 24 Apr 2025
16 points (94.4% liked)

Nyheder

863 readers
42 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] EvilCartyen 11 points 18 hours ago (1 children)

De finder det usexet, barnligt og forstår ikke universet.

Det er muligt at det er sådan i nogle kredse, men alle mine 3 piger gamer - de spiller nok bare nogle andre spil end drengene. Men altså, gaming er da ikke sexet - men det er det jo heller ikke at se TV, kan man sige.

Problemet er måske nærmere at nogle drenge ikke opdyrker nogle andre interesser end gaming, og så bliver man hurtigt lidt endimensionel at være sammen med... Vi bruger også en del tid og kræfter på at få vores piger væk fra skærmen så de kan dyrke nogle andre interesser, og det koster en masse skænderier men det er jo så prisen for at de bliver hele mennesker en dag. Jeg har indtryk af at mange drenge bare får lov at game hele tiden, og det er nok ikke sund.

jeg tænker tit på hvordan han, i fremtiden, skal bygge bro mellem den verden han elsker, og den verden der fx er et parforhold. Det er en balancegang. Og jeg ved han vil forsvare det, og jeg ved at kvinder ser ned på det, og ikke vil forstå det.

Jeg er selv 40+ og gamer en del - men naturligvis på en anden måde end da jeg var 14. På et tidspunkt i mine 20'ere spurgte min kæreste (nu kone) mig om hvornår jeg stoppede med at game, og jeg var ret overrasket; jeg stopper jo simpelthen ikke med at game for det er min hobby. Det var som om det klikkede for hende dér. Det har ikke været et problem siden, men jo også fordi vi begge er enige om at underholdning ikke skal fylde mere end at være sammen om ting og udvikle vores forhold.

Man kan ikke bare sætte sig ned og game hver eftermiddag indtil spisetid og når børnene er puttet, ligesom man ikke bare kan tænde for TVet og melde sig ud af familien og parforholdet. Det er ikke en børnehave.

[–] Urt 7 points 18 hours ago (2 children)

Jeg tror ikke, gaming i sig selv er et særligt stort problem i den sammenhæng. Jeg faciliterer en gamergruppe på mit arbejde, og blandt de unge er der faktisk en ret ligelig fordeling mellem drenge og piger – dog med en vis overvægt af drenge i perioder.

Jeg har selv gamet siden jeg fik fingrene i min første computer, og senere en konsol (jeg er 39 år og kvinde) Dengang var det lidt sværere, fordi der ikke var så mange piger, der gamede. Lan-fester var ofte en slags drengeklub, hvor det nogle gange kunne blive akavet, når jeg trådte ind. Sådan oplevede jeg det ihvertfald dengang.

Jeg tror, problemet i højere grad handler om, hvor hurtigt negative fællesskaber med simple regler kan opstå og sprede sig. Hvis man føler sig alene, ensom og trådt på, kan fællesskaber med kvindehad – og andre former for had – fremstå som nemt tilgængelige og trygge at træde ind i. De kræver ikke meget af én, og man behøver ikke anstrenge sig for at forstå dem. Jeg tror ikke, at mentalt sunde mennesker i trivsel tilslutter sig den slags miljøer.

[–] farsinuce 4 points 17 hours ago* (last edited 17 hours ago)

[...] hvor hurtigt negative fællesskaber med simple regler kan opstå og sprede sig. [...] De kræver ikke meget af én, og man behøver ikke anstrenge sig for at forstå dem.

Fællesskaber i at være forargede sammen. Jeg tror, du rammer hovedet på sømmet.

[–] SorteKanin 4 points 17 hours ago

Jeg tror ikke, at mentalt sunde mennesker i trivsel tilslutter sig den slags miljøer.

Jeg tror du har ret i at det bunder i trivsel. Jeg tror egentlig ikke det har meget at gøre med gaming og om gaming er en drengeting eller pigeting. Jeg synes skellet mellem drenge og piger på alle niveauer af uddannelser er en langt større bekymring.