Jeg tænkte at jeg ville give det et skud, og skrive til MItID supporten ang. at deres app ikke virker på GrapheneOS:
Kan vi få åbnet op for at Android MitID-appen kan benyttes på det mere sikre operativsystem GrapheneOS?
Der er ingen grund til at låse sig fast på Googles Play Integrity API - i kan i stedet benytte Hardware Attestation API'et til at kontrollere at der ikke er pillet ved telefonen. Læs mere på: https: grapheneos.org articles attestation-compatibility-guide
Det vil være dejligt med valgfrihed, så vi ikke er låst til at benytte Googles services, men i stedet kan bruge et mere sikkert og privat OS - som ikke er kontrolleret og overvåget af amerikanske firmaer og myndigheder.
Som forventet kom der et standardsvar:
For at bruge MitID på din mobiltelefon, tablet og computer, skal du have et operativsystem og en internetbrowser, som understøtter brug af MitID og MitID app.
De tekniske krav og sikkerhedskrav til MitID vil for nogle brugere betyde, at de skal anskaffe sig en ny telefon/tablet/computer, hvis de ønsker at bruge MitID app, kodeviser, kodeoplæser eller chip.
Vi anbefaler dig derfor altid at orientere dig på mitid.dk via ovenstående link, da informationerne der løbende opdateres.
Anvender du et operativsystem eller en internetbrowser, som ikke understøtter brug af MitID, kan vi ikke garantere, at MitID fungerer.
Bemærk, at MitID app kun kan installeres på enheder, hvor sikkerheden kan garanteres. Hvis du har ændret i sikkerhedsindstillingerne (hvis du fx har jailbreaket eller rooted din mobiltelefon), eller hvis du benytter en beta-version af iOS eller Android, kan du ikke installere MitID app.
Inkognitotilstand understøtter ikke brug af MitID.
De skulle ikke have lov at slippe så let, så mit svar var:
Jeg er bekendt med de nuværende tekniske krav for at benytte MitID appen - det er derfor jeg skriver. Jeg mener kravene er utidsvarende bør opdateres så vi, som brugere, ikke er underlagt at skulle benytte et operativsystem som er "godkendt" af amerikanske tech-giganter.
(Forøvrigt er tusse-gamle versioner af Android, som ikke har set en opdatering i flere år, stadig godkendte - hvor sikkert er det lige?)
Der er ikke tale som at jailbreake eller roote telefonen, men blot om at benytte et operativsystem baseret på Googles open source udgave af Android, hvor intregriteten forøvrigt forholdsvist let kan valideres, blot ved at i ændrer metoden der benyttes til validering
Hvortil de svarer:
Der er desværre ikke planer om at udvide MitID til andre operativsystemer og da open source systemer ikke er sikkert nok, bliver det desværre ikke en mulighed.
Suk. Hvad skal man gøre....

Jeg er selv hoppet på safety razor-bølgen for en måneds tid siden. Jeg har købt en Mühle (Tyskland) shaver og barberkost og et sæt Prosaso (Italien) barbercreme og aftershave balm.
Jeg kommer fra en alm. Gillette skraber og supermarkededes billige barbergel. Barbercremen koster lidt mere (37,- kr. for en 150ml tube hos ComputerSalg.dk), men til gengæld bruger jeg kun omkring 1/3 pr. barbering ift. den billige barbergel. Bladene koster godt 2 kr. stykket, så selvom jeg skifter dem oftere, så er de løbende omkostninger samlet set billigere.
Det kræver lige et par ugers øvelse, inden man bliver helt fortrolig med skraberen og kan få et rigtigt godt resultat. Men min hud har aldrig været så pæn som nu. Og jeg nyder virkelig den daglige barbering, i stedet for det bare var noget som skulle overstås.
Og så er det også et plus, at affaldet er stort set uden plastik (undtagen et par skruelåg på cremer) som fuldstændigt kan kildesorteres i glas og metal.