this post was submitted on 07 Apr 2025
20 points (95.5% liked)
Det Mentale Barometer
48 readers
20 users here now
Det Mentale Barometer
Dette er et trygt fællesskab, hvor man kan dele sine tanker, følelser og erfaringer om mental sundhed og trivsel. Her kan du:
- Snakke om emner som ADHD, autisme, angst, depression, glæde, lykke, og alt det, der fylder mentalt.
- Digitale og sociale medier og hvordan de påvirker os positivt såvel som negativt.
- Dele memes, relevante artikler, videoer eller billeder.
- Lufte dine tanker og følelser, hvis du har brug for et sted at dele.
- Reflektere over dit mentale og følelsesmæssige helbred, alene eller sammen med andre.
Grundprincipper for fællesskabet
- Respekt og støtte: Vi dømmer ikke hinanden. Alle oplevelser er forskellige og vigtige. Ikke to personer oplever udfordringer på samme måde – og det er okay.
- Åbenhed: Du behøver ikke en diagnose for at være her. Alle er velkommen.
- Et trygt rum: Dette er et sted til at dele, lære og vokse uden frygt for nedgørende kommentarer.
Kort sagt: Vi er her for at skabe et inkluderende fællesskab af gensidig forståelse, respekt og støtte.
In Short (English)
A safe and inclusive community to share thoughts, feelings, and experiences about mental health. Everyone is welcome, with or without a diagnosis. Respect, support, and openness.
founded 3 months ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Tak for din søde besked.
Tror jeg har skrevet et svar til dig 117 gange efterhånden, men det bliver alt for personligt hver gang så jeg tror bare at jeg vil sige at jeg stadig overvejer at søge udredning en eller anden dag. Ligenu er jeg ikke psykisk klar til det. Synes det er ekstremt grænseoverskridende når jeg tænker nærmere over det og jeg orker heller ikke 5 års ventelister eller at skulle rode i blinde efter en eller anden psykiater, hvor jeg ikke ved om de er et ordentligt menneske eller sådan en der bruger sin position til at ydmyge sine patienter.
Jeg har ikke den bedste erfaring med at søge professionel hjælp 😅
Du lyder fuldstændig ligesom mig inden jeg fik min udredning. Fuld af undskyldninger, men jeg forstår dig fuldstændigt. ADHD hjernen er en mester til at tænke titusinder af tanker samtidigt og går meget op i hvordan andre mennesker ser på en eller opfatter en og bruger en masse krudt på at analysere og forudsige. Tror måske (taler kun ud fra min egen erfaring) at det er en forsvarsmekanisme mod at skille sig ud og for at folk ikke skal opdage hvor rodet man egentlig er inden i knolden når folk ikke kigger. Man er altid bange for at blive opdaget. Imposter syndrome er en ting og jeg har været enormt plaget af det selv efter at jeg blev medicineret, men nu er jeg stille og roligt ved at have vænnet mig til tanken om at jo jeg har faktisk adhd og det er faktisk helt ok at have og at medicinen også er helt okay.
Jeg kan kun sige at jeg var totalt overvældet af hvor søde og rare alle dem som hjalp mig var og følte faktisk skam ved at have gået og troet alt muligt dårlig om dem. Alt hvad jeg havde gået og troet var totalt ude af proportioner. ADHD er totalt normal og ingen, som i absolut ingen psykiater eller sundhedsfaglig person vil se på dig som om at du er mærkelig eller forkert. De ydmyger ingen, og de ser på sig som den du er og vil kun forsøge at hjælpe dig.
Tror det er første gang jeg har mødt nogen som når jeg forklarede alt det lort og rod i mit hoved bare så på mig helt stille og roligt og med fuld forståelse.
Som sagt, så er det selvfølgelig helt op til dig selv men hvis du føler at du egentlig et eller andet sted, dybt dybt inde, gerne vil men hjernen kan ikke rumme det så bed om hjælp hos en ven eller en du stoler på til at lave det første opkald til enten lægen eller psykiater eller sundhedsforsikring. Det første skridt er det allersværeste, det kan være ydmygende at spørge om hjælp til noget så banalt som at "holde en i hånden" og sørge for at man kommer afsted til lægen og for lavet de opkald der skal til, men det er også derfor du skal spørge en som du stoler på og vigtigst af alt, en som du ikke bliver alt for sur eller irriteret på når de nager dig om du nu også har husket at ringe til lægen. 😜
Haha jamen vi har vist et par ting tilfælles der!
Jeg er i øvrigt glad for at høre at du har haft en god oplevelse i din udredning! Hvor lang tid gik der for dig fra du søgte henvisning til du blev færdig med udredning?
Jeg ved jeg ville hive fat i min kæreste til at hjælpe mig, hvis jeg kastede mig ud i en udredning. Han har allerede sagt at han støtter mig hvadend jeg vælger at gøre, men som det er ligenu mener vi begge at det ikke er kritisk. Vi vil hellere at jeg bruger min energi på mit job end at jeg skal til at rende rundt som en høne uden hoved fordi jeg kaster mig ud i dette projekt, der potentielt kan blive en besættelse for mig. Det er nemlig sket før at jeg bliver besat af et eller anden emne og glemmer at spise og sove og næsten ikke kan lave andet end den ene ting. Og det ville nok ikke være så hensigtsmæssigt ligenu og her.
Da det var via min arbejdsgivers sundhedsforsikring tog det ca en måned fra mit først opkald til jeg sad til samtale hos en psykiater. Jeg gjorde stortset ikke andet end at ringe en enkelt gang eller to til forsikringen og så bookede de en tid til mig. Har du ikke den mulighed skal du vidst bare ringe til en tilfældig klinik (fra en ende af) og så høre om de har tid. Lad være med at blive skræmt af lange Booking tider, det betaler sig altid at ringe. De værste der kan ske er at de siger desværre har vi ikke tid, men på den anden side så kan de også være at de sige ja vi har tid om 3 mdr. og så er den jo ikke længere og så har du booket tid og er i gang. Derefter skal du ALTID sørge for at få booket din næste tid inden du forlader psykiateren for din egen skyld så du ikke glemmer at booke den næste tid. De vil nu nok som standard alligevel gerne se dig en gang om måneden og booker dig ind hver gang.
Det er ikke som sådan et projekt at blive udredt. Sådan må du ikke se på det, men jeg forstår hvad du mener for sådan følte jeg det også. Det er sådan set bare nogle samtaler hvor du snakker lidt og måske udfylde et spørgeskema som jeg ved du har set slået op af en anden bruger. Det er nogenlunde hvad jeg gjorde, og så skal du faktisk ikke gøre mere. Der er ingen grund til at lægge skjul på noget. Hvis du har lyst til at krydse alle punkterne af i et felt på spørgeskemaet, jammen så er det bare det du gør.
Det er ikke en eksamen hvor noget kan være forkert. Du er bare dig selv.
Så længe den ting som du er besat af er at blive klogere på dig selv og få det bedre så er der vel kun en rigtig god ting 😊
Tak for din besked! Jeg er glad for at det gik okay smertefrit for dig! Det er godt nok rart!
Jeg snakkede lidt med kæresten i går om det og vi blev begge enige om en slagplan til når tiden er rigtig til det. Ligenu synes vi begge at det ville være selvmål at gå i gang med det da jeg har alt for travlt og ikke ville kunne rumme sådan en stor ting oven i det hele.
Men altså, jeg synes da at det hele virker lidt mere overskueligt efter at have sludret lidt med dig. Er lidt mindre pessimistisk omkring det, i hvert fald.
Det er jeg glad for at høre, Held og lykke med det. Du er altid velkommen til at skrive direkte til mig hvis du har flere spørgsmål
Tak skal du have 🤗 det er virkelig sødt af dig!