Beklager hvis indlægget allerede er på forummet og jeg har overset det. Hvis det er tilfældet, så slet bare det her.
Jeg lyttede til P1 hertil morgen og der var en lille opsang til danskerne om, at vi ikke prepper nok til at kunne klare os selv i 3 dage.
Hjemme hos os har vi gjort lidt for at imødekomme myndighederne ved at fylde op med vand og dåsemad i vores spisekammer, men jeg kunne godt se på listen at vi stadig er bagud.
Vi har fx ikke gjort os i powerbanks, batterier eller sørget for en batteri-dreven FM radio.
Der er en fin liste i artiklen til dem, der måske er i tvivl om hvad myndighederne anbefaler.
Hvordan har I hver især tacklet prepping-anbefalingerne? Føler I at I er klar til et par dage uden vand og el eller er I bagefter ligesom mig?
Og undskyld, hvis jeg bidrager til den dårlige stemning med alt det negative kaos der dukker op hver dag. Jeg vil egentlig bare dele det her så dem der måske ikke har preppet så meget endnu, ikke skal stå uforberedt, hvis det skulle komme dertil.
Jeg selv tror ikke på at vi ender med at stå uden vand og elektricitet i Danmark, men jeg synes stadig at det er værd at lytte til myndighedernes råd bare for en sikkerheds skyld og få gjort noget ved de hængepartier vi hver især måtte have.
Hvis folk har ekstra anbefalinger, så del gerne :D er lidt nysgerrig på hvad folk finder på for tror bestemt nogle af jer er langt mere velovervejede og tænker ud af boksen end jeg.
De 3 dage kan måske også være gode til at finde alternative løsninger, i tilfælde af at det er længere varende.
Ja vi har også brændeovn, og brænde på lager til et år, så vi kan både koge vand og varme stuen op, selvom alt er afbrudt.
Absolut, og COVID tiltagende virkede tilsyneladende ret effektivt. Vi havde det laveste antal influenza tilfælde nogensinde under COVID.
Det er selvfølgelig også rigtigt! Bare fordi el og vand bliver lukket af betyder selvfølgelig ikke at bordet fanger og at man ikke må finde på noget i mellemtiden til hvis perioden forlænges.
Årh jeg elsker brændeovne. De lugter så dejligt. Min far har sådan en og han bruger den til at koge vand med for at spare penge. Jeg er lidt misundelig xD det er smart, krisevenligt OG pisse hyggeligt.
Ja de var meget effektive, også fordi folk faktisk gjorde hvad myndighederne sagde, eller i det mindste prøvede. Min personlige tvivl omkring mundbind kom sig mest af at jeg har et familiemedlem som er sygeplejerske og hun instruerede os i hvordan vi skulle bruge mundbindene korrekt meget tidligt under første nedlukning. Efterfølgende så jeg så hvordan tonsvis af mennesker konsekvent brugte mundbindene helt forkert så jeg var ret desillusioneret omkring mundbind selvom jeg troligt gik med dem og prøvede at bruge dem korrekt. Men det og så hele afstandskonceptet og håndvask osv, det har jo altsammen bidraget til lavere smittefare selvom initiativerne ikke altid blev fulgt til perfektion. Så det er med den kontekst at jeg også tænker om alt det her prepping, at det måske ikke vil være en perfekt løsning på et meget større problem, men det er bestemt bedre at følge anbefalingerne end ikke at gøre det overhovedet. Måske ville det også kunne mindske sådan noget som raidings i butikkerne, hvis det skulle gå hen og blive virkelighed og halvdelen af landet ikke har tænkt på at forberede sig på forhånd?
Den kontekst jeg også ser det i, er at man flere gange lukkede hovedbanegården fordi en havde glemt sin taske!!
Jeg skulle til Samsø den ene gang, og fordi toget var forsinket missede jeg færgen og måtte flyve over!! Det på trods af at jeg ringede til færgen, og af kaptajnen blev forsikret at de ville vente!!
Jeg glemte selv en taske i en fakta en gang, og hentede den dagen efter, men også der havde nogle af personalet været helt oppe at køre med at det kunne være en bombe.
Det er så himmelråbende idiotisk, og jeg bliver så træt.
Den største terrorisme Danmark har været udsat for er stadig "Bombemanden" Ja han blev bare kaldt bombemanden i almidelig tale, for der var kun den samme, og det var tilbage i 1977-1978.
https://da.wikipedia.org/wiki/Bombemanden_fra_Gladsaxe
Så hvor meget postyr skal man lave for noget som har en sandsynlighed der er mindre end 1 til en million? Hvorfor tror folk pludselig at det usandsynlige skulle være sandsynligt?
Ja der er øget risiko fra Rusland, men hvis de angriber dansk infrastruktur, er det en krigserklæring, og den krigserklæring er imod hele NATO.
Putin er måske nok sociopat, men sociopater er meget opmærksomme på risici imod dem selv. Sociopater er også kujoner, det er kun andres liv de er ligeglade med, ikke deres eget.
Der er en besynderlig tendens til at lave meningsløse "forsvar" imod usandsynlige trusler. Det er frygten for det ukendte der spøger. Og fremtiden er altid ukendt.
At være forberedt er godt, men måske der er mere relevante ting de fleste burde forberede sig på, som faktisk er ting der er sandsynlige! At råbe ulven kommer, ang. ting der ikke er sandsynlige er faktisk skadeligt.