this post was submitted on 21 Apr 2025
19 points (95.2% liked)
Det Mentale Barometer
49 readers
4 users here now
Det Mentale Barometer
Dette er et trygt fællesskab, hvor man kan dele sine tanker, følelser og erfaringer om mental sundhed og trivsel. Her kan du:
- Snakke om emner som ADHD, autisme, angst, depression, glæde, lykke, og alt det, der fylder mentalt.
- Digitale og sociale medier og hvordan de påvirker os positivt såvel som negativt.
- Dele memes, relevante artikler, videoer eller billeder.
- Lufte dine tanker og følelser, hvis du har brug for et sted at dele.
- Reflektere over dit mentale og følelsesmæssige helbred, alene eller sammen med andre.
Grundprincipper for fællesskabet
- Respekt og støtte: Vi dømmer ikke hinanden. Alle oplevelser er forskellige og vigtige. Ikke to personer oplever udfordringer på samme måde – og det er okay.
- Åbenhed: Du behøver ikke en diagnose for at være her. Alle er velkommen.
- Et trygt rum: Dette er et sted til at dele, lære og vokse uden frygt for nedgørende kommentarer.
Kort sagt: Vi er her for at skabe et inkluderende fællesskab af gensidig forståelse, respekt og støtte.
In Short (English)
A safe and inclusive community to share thoughts, feelings, and experiences about mental health. Everyone is welcome, with or without a diagnosis. Respect, support, and openness.
founded 3 months ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Jeg havde stress for et års tid siden. Måske ikke så alvorligt som andre her, men det var absolut ikke sjovt. Havde hjertebanken og trykken i brystet, tog til lægen som sagde det var stress.
Min chef spurgte om jeg ville sygemeldes, men jeg ville egentlig helst bare arbejde - nok ikke det bedste valg for alle, men jeg følte at gå hjemme og koge i mine egne tanker ville være en ulempe. Min chef er heldigvis super god, så han fik hurtigt uddelegeret nogle af mine opgaver så jeg kunne sidde og nørkle med mindre vigtige ting i mit eget tempo, plus jeg holdt alle de pauser jeg følte var nødvendige. Efter et par uger var jeg nogenlunde normal igen. Jeg har fået mere backup til mine arbejdsopgaver, så jeg ikke føler jeg sidder selv med en masse som før.
Men jeg kan stadig mærke stressen snige sig ind på mig af og til, og så skruer jeg ned, tager tidligt fri osv.
Men hvad der udløste/udløser min stress er ikke kun arbejde - det er måske i virkeligheden det mindste af det. Jeg har været nødt til at strategisk blokere for bestemte nyheder, samt filtrere keywords på lemmy/mastondon, fordi alle de negative nyheder påvirker mig meget. Derudover har jeg ikke rigtig noget liv, og det påvirker også min sindstilstand i perioder. Det er egentlig bare for at sige, at stress ikke nødvendigvis kun kommer af arbejde, men mange små kilder kan også vælte læsset.
Ud fra mine erfaringer kan jeg kun sige; accepter din stress, find kilderne til stressen, og gør noget ved dem. Det lyder til at du allerede har gang i det, så jeg tænker det nok skal gå! Men vær opmærksom på at det nok altid vil lure i baggrunden, så vær opmærksom på det, og accepter at det kan være nødvendigt at gøre ting lidt anderledes i perioder.
Jeg er ret sikker på det er mit arbejde der er grunden.
Jeg har lige haft møde i dag med min TR og chef. Der kom ikke så meget ud af det. Ikke nødvendigvis på en dårlig måde. Vi har lagt en nyt møde om 14 dage og jeg kigger på mine opgaver og ser hvilke der motiverer mig og hvilke der ikke gør.
Jeg sagde også at jeg ikke ville sygemeldes, men har også lidt tvivl om om det var det rigtige.
Jeg havde samme tilgang, da jeg først blev opmærksom på, at stress spillede en rolle i mit liv. Jeg følte at det på en måde var "mit" problem, og at jeg ikke ville belaste andre med det, og så bildte jeg også mig selv ind, at når målet var at kunne fungere normalt i mit normale liv, så var det også i mit normale liv jeg skulle få det bedre. Og det kan måske fungere for nogen, men for mig var det en rigtig dårlig måde at gøre det på. Jeg var overbelastet og havde akut brug for at fjerne belastningen. Det kunne absolut ikke vente på, at jeg - måske - fandt ud af hvordan jeg skulle leve mit liv anderledes for at kunne holde til at være i det. Du kender selvfølgelig dig selv bedst, men jeg vil foreslå dig at genoverveje situationen.