this post was submitted on 27 Sep 2025
29 points (100.0% liked)

Nyheder

916 readers
44 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] RKL 6 points 1 week ago* (last edited 1 week ago) (4 children)

Tænk hvis man bare kunne købe den serie eller film man gerne ville se. Ligesom fx et musikalbum.

Sæson 1 af Stranger Things til fx 69kr til download, med de undertekster du gerne vil have. Eller alle sæsoner Bobs Burgers, 199kr lige ned på harddisken til evigt eje.

Det er jo idag en utænkelig tanke for udbyderne. Man skal død og pine abbonere på en masse forskellige tjenester og fodres med deres algoritmer og intet eje. Jeg har fuldstændigt mistet lysten til at være med i deres penge-maskine.

Men at anskaffe det man gerne vil have er idag en næsten umulig opgave, medmindre man selvf gør det ulovligt.. så er det nemmere end nogensinde. Prøv at finde fx Gravity Falls på DVD med dansk tale? Umuligt.

Jeg har samlet utroligt meget godt på brugte DVD og opsagt alle de forbandede tjenester. Jeg hygger mig meget mere med at kuratere min egen samling nu, i stedet for at sidde helt apatisk i min sofa og scrolle og scrolle for at finde noget jeg gider at se på tjenester der nærmest kun serverer mord, drama og død.

Mine børn kan nu se film som Lille Virgil og Orla frøsnapper, Landet for længe siden, Olsen Banden, Bamses Julerejse osv osv. Noget de aldrig ville blive præsenteret for på streamingtjenesterne. Og når de selv får børn og bliver nostalgiske og vil se den der gamle Cars film med deres lille barn, kan de bare komme hjem til farfar her og se den. Den står nemlig på min hylde og er ikke blevet slettet fra Disney+++ sammen med alle de andre gamle klassikere.

Der er lavet så meget godt gennem tiden, og det forsvinder bare fra tjenesterne, fordi det eneste det handler om, er at tiltrække abbonenter ved at have den nyeste vildeste satsning.

Så jeg har, som modsvar, bare startet min egen Plexserver og fyldt den med det jeg holder af. Gammelt som nyt, og det er mit og forsvinder ikke.

Futurama, Spiderman fra 1967, Turtles fra 1984, HeMan, De gamle Transformers tegnefilm, My Name is Earl, Langt fra Las Vegas, Banjos Likørstue osv osv

Ville ønske jeg vidste hvordan jeg kunne gemme fra DR også og lægge noget af det derpå.

[–] twig 4 points 1 week ago* (last edited 1 week ago) (1 children)

Ville ønske jeg vidste hvordan jeg kunne gemme fra DR også og lægge noget af det derpå.

Yt-dlp kunne være din ven i nøden her.

Edit: håber den er inden for rammerne af regel 3, ellers undskylder jeg og sletter.

[–] SorteKanin 1 points 1 week ago* (last edited 1 week ago) (1 children)

Mig bekendt er det ikke ulovligt at downloade videoer fra internettet som du har adgang til (altså det er jo effektivt hvad du gør gennem din browser alligevel hvis du ser det på DRTV, du gemmer den bare ikke som en fil), men jeg er ikke advokat så jeg skal ikke kunne sige om der er en eller anden underlig forskel.

[–] timroerstroem 2 points 1 week ago (1 children)

Jeg er heller ikke advokat, men jeg vil tro at den download, der foregår når man streamer, falder under "midlertidig eksemplarfremstilling" i opretshavsloven, specifikt § 11 a, stk. 1 nr. 2.

[–] SorteKanin 2 points 1 week ago

Interessant - jeg må sige at det føles som en ret arbitrær forskel og alle de 4 kriterier virker lidt som elastik i metermål. Hvilken økonomisk værdi har en video downloadet fra DRTV? Er en download "flygtig" hvis jeg sletter den med det samme efter at have set den?

load more comments (2 replies)