Jeg har faktisk tænkt lidt det modsatte - at Linux er et aktivt valg, og derfor ikke et problem.
Mine unger har ikke skole-computere endnu, men de går på en skole hvor jeg tror der kommer til at være mange dyre MacBooks i klasselokalet om et par år, og det har jeg hverken lyst eller penge til at mine børn skal have. Jeg kunne godt være nervøs for om de ville skulle høre for at blive sendt afsted med helt almindelige (måske endda refurbed) Windows-maskiner, men Linux virker som sagt som et aktivt valg.
...men det er bare gætværk, måske med et strejf af ønsketænkning.
Jeg synes det er en ærgerlig måde at beskrive det på - i hvert fald ikke én der giver indtryk af at det er dialogen, der er formålet, men højst meningstilkendegivelsen. Ikke desto mindre prøver jeg lige at give mit perspektiv på værnepligten også.
Vi "frihedsberøves" også 10 år før vi selv får lov at vælge vej gennem uddannelses- og arbejdsliv. Militærtjeneste bør af mange grunde først være efter man er blevet myndig, men ikke desto mindre vil jeg påstå at det er givende for et samfund - og borgerne i pågældende samfund - at have en "voksen"-grunduddannelse, herunder hvad det betyder at træde til i tilfælde af krise eller krig. Nu var jeg så også frivillig værnepligtig, men de fire måneders legen soldat gjorde mere for min føling med og forståelse for folk fra andre baggrunde end min egen end folkeskolen nogensinde gjorde.
Jeg synes faktisk ikke jeg er ikke specielt voldsparat, men dialog og diplomati fungerer kun hvis alle er enige om det. Det hjælper ikke over for verdens Putin'er. Jeg er arg modstander af krig, men jeg går alligevel og overvejer om jeg skal melde mig til Hjemmeværnet - ikke fordi jeg har lyst til at slås eller skulle i krig, men fordi jeg for længst har gjort op med mig selv at mine børns frihed og fremtid faktisk er noget jeg er villig til at kæmpe og om nødvendigt dø for. Det handler ikke om at være voldsparat eller krigsliderlig, det handler om ansvarsfølelse.
Derudover er det alt for nemt at reducere militærtjeneste til "lær at sige 'javel' og pløkke folk", men det var altså også den træning jeg fik som værnepligtig der gjorde mig i stand til at træde til og holde gang i en medborgers hjerte indtil ambulancen nåede frem.