Dør de ikke hvis man skyder en Ozon-generator af i huset en times tid? Den slags man bruger til at rense biler der lugter og som ikke koster ret meget på diverse kina-sider. Jeg bruger en del Ozon på arbejdet, og der er ikke meget organisk der kan holde til sådan en omgang. Og Ozon er tungt og lægger sig nede ved gulvet og kravler ind i alle gemmestederne. Det er dog pænt farligt, så man skal vide hvad man gør.
RKL
Som en, hvis arbejde ikke kan udføres derhjemme, synes jeg personligt det er røvsygt at mine kollegaer, der kan arbejde hjemme, gør det. Det føles ikke som om de rigtigt er en del af fællesskabet på arbejdspladsen eller gider deltage på samme niveau som os andre. Jeg forstår udemærket hvorfor de gerne vil, og hvor skønt det må være, men det føles bare ikke så fedt for os andre. Hvis man har spørgsmål til kollegaen og kommer ind på kontoret, er der en tom stol halvdelen af gangene man har brug for vedkommende. At skrive en mail og vente på svar, besværligør bare hverdagen mere. Og det kollegiale fællesskab og samarbejde føles en smule amputeret.
Min egen erfaring: Hvis man dropper "sociale" medier, og hæver snuden op fra mobiltelefonen, vil man opleve at have meget mere tid og mentalt overskud i hverdagen til at se andre mennesker og få ting lavet. Det æder utroligt meget akkumuleret tid og bidrager absolut ikke til det mentale overskud. :) Jeg er selv alene-far og har nok om ørerne, men det har virkelig hjulpet ikke at sidde og doom-scrolle den dumme telefon i tide og utide. Hjernen slapper aldrig af, og det er grunden til det manglende overskud. Heldigvis er alt idag samlet ET sted, nemlig på telefonen. Så kan man tage sig sammen (for det kræver det virkelig) og lægge den fra sig, fjerne de tidsrøvende ligegyldige apps fra ens hverdag, så er man nået langt i jagten på et mere afslappende og dejligt liv.
Jeg tænker ikke de fleste anmeldere på de store dagblade har spillet særligt meget Minecraft.
Min 14 årige søn kom begejstret hjem fra biografen og man kunne se han havde haft en stor oplevelse. Han berettede om spontane klapsalver flere gange i løbet af filmen.
Han synes det var sjovt at se aldersspredningen på publikummet og lå mærke til at de, der kom ud fra den forrige forestilling med dansk sprog, var små børn med deres bedsteforældre. Ham og gutterne skulle se den på engelsk og der var folk fra 12 til +40 år. Han syntes det var rigtigt fedt at opleve det fælleskab der var om universet. :)
Jeg kan slet ikke se at offentlige myndigheder har noget at lave på sociale medier. Det er på tide vi "kommer videre" og går tilbage til at det er helt fint at have sin egen hjemmeside med de nyheder og oplysninger der er værd at nævne. Som det er nu, "tvinger" det jo befolkningen til også at benytte de udenlandske platforme for at have en følelse af at kunne følge med. Det hører ingen steder hjemme at man som offentlig myndighed eller institution skal benytte udenlandske platforme der idag, næsten udelukkende, har til formål at malke brugerne for informationer og sælge dem reklamer, og som ekstra krydderi tilmed kan fremme dagsordner som det passer dem helt uden kontrol.
Jeg tror du har fat i noget. Mænd mangler noget lignende. Og vakkummet bliver forstærket af de platforme du nævner.
Frit fra hoften tænker jeg på de mande-idealer jeg selv er vokset op med. Det var 1990er moviestars, James Bond, amerikanske actionhelte, seje rockmusikere osv. Hvad er der idag? Online-gamere og Youtubere? Jeg ved det ikke engang. Og vi kender alle sammen selv kvinders holdninger til det, de unge mænd elsker idag, gaming... De finder det usexet, barnligt og forstår ikke universet. Jeg tænker det skaber en kæmpe kløft ned mellem kønnene. De unge mænd står og råber ud i kløften på Discord, i chatten, i kommentarsporene, og ingen kvinder lytter naturligvis, og forældrene hører det heller ikke.
Jeg har en søn på 14 der gamer meget.. og jeg tænker tit på hvordan han, i fremtiden, skal bygge bro mellem den verden han elsker, og den verden der fx er et parforhold. Det er en balancegang. Og jeg ved han vil forsvare det, og jeg ved at kvinder ser ned på det, og ikke vil forstå det.
Vi fædre har et stort ansvar ingen rigtigt taler om. Og samtidig er vi ikke ene om at opdrage vores sønner, da de bliver bombarderet med algoritmernes polariserende, manipulerende og forargende fortællinger, som du så smukt formulerer det.
Jeg er selv meget i tvivl om hvordan jeg skal gribe det an.