this post was submitted on 19 Oct 2025
10 points (100.0% liked)
Det Mentale Barometer
71 readers
17 users here now
Det Mentale Barometer
Dette er et trygt fællesskab, hvor man kan dele sine tanker, følelser og erfaringer om mental sundhed og trivsel. Her kan du:
- Snakke om emner som ADHD, autisme, angst, depression, glæde, lykke, og alt det, der fylder mentalt.
- Digitale og sociale medier og hvordan de påvirker os positivt såvel som negativt.
- Dele memes, relevante artikler, videoer eller billeder.
- Lufte dine tanker og følelser, hvis du har brug for et sted at dele.
- Reflektere over dit mentale og følelsesmæssige helbred, alene eller sammen med andre.
Grundprincipper for fællesskabet
- Respekt og støtte: Vi dømmer ikke hinanden. Alle oplevelser er forskellige og vigtige. Ikke to personer oplever udfordringer på samme måde – og det er okay.
- Åbenhed: Du behøver ikke en diagnose for at være her. Alle er velkommen.
- Et trygt rum: Dette er et sted til at dele, lære og vokse uden frygt for nedgørende kommentarer.
Kort sagt: Vi er her for at skabe et inkluderende fællesskab af gensidig forståelse, respekt og støtte.
In Short (English)
A safe and inclusive community to share thoughts, feelings, and experiences about mental health. Everyone is welcome, with or without a diagnosis. Respect, support, and openness.
founded 9 months ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
For nyligt har jeg spillet virkelig meget Hades 2, og det er jo sjovt. Men så er der andre ting jeg ikke lige når, og så kan jeg få sådan en lille skyldfølelse. Men så får jeg en tanke om at jeg da ikke burde føle skyld fordi jeg hygger mig, og så bebrejder jeg mig selv for at føle skyldfølelse, hvilket jo heller ikke er rart. Det er en noget underlig ond spiral 😅
Er det noget I nogensinde oplever?
Jeg er nået den konklusionen, at en semi-kompleks skyldfølelse er flyttet ind hos mig den dag jeg blev mor. Enten forsømmer jeg mine børn, min mand, mit hjem, mig selv eller mit arbejde i nogen grad.. jeg så også nået til den konklusion at det er ok, tildels lever skylden kun i mig og ikke i rasten ef verden - Heller ikke i hverken børnene eller manden, hvilket er det vigtigste... arbejdet må ikke være så vigtigt.
Ingen har glæde af vis jeg ikke har alenetid - så, altså, når jeg tager alenetid (af forskellig art) er det ikke kun for mig selv, men for at tage vare på mig selv, så jeg kan tage vare på andre.
Jeg for stadig følelsen, men kan på en måde 'ta' den med et gram salt' :)