Dette er et trygt fællesskab, hvor man kan dele sine tanker, følelser og erfaringer om mental sundhed og trivsel. Her kan du:
Kort sagt: Vi er her for at skabe et inkluderende fællesskab af gensidig forståelse, respekt og støtte.
A safe and inclusive community to share thoughts, feelings, and experiences about mental health. Everyone is welcome, with or without a diagnosis. Respect, support, and openness.
For nyligt har jeg spillet virkelig meget Hades 2, og det er jo sjovt. Men så er der andre ting jeg ikke lige når, og så kan jeg få sådan en lille skyldfølelse. Men så får jeg en tanke om at jeg da ikke burde føle skyld fordi jeg hygger mig, og så bebrejder jeg mig selv for at føle skyldfølelse, hvilket jo heller ikke er rart. Det er en noget underlig ond spiral 😅
Er det noget I nogensinde oplever?
Jeg er nået den konklusionen, at en semi-kompleks skyldfølelse er flyttet ind hos mig den dag jeg blev mor. Enten forsømmer jeg mine børn, min mand, mit hjem, mig selv eller mit arbejde i nogen grad.. jeg så også nået til den konklusion at det er ok, tildels lever skylden kun i mig og ikke i rasten ef verden - Heller ikke i hverken børnene eller manden, hvilket er det vigtigste... arbejdet må ikke være så vigtigt.
Ingen har glæde af vis jeg ikke har alenetid - så, altså, når jeg tager alenetid (af forskellig art) er det ikke kun for mig selv, men for at tage vare på mig selv, så jeg kan tage vare på andre.
Jeg for stadig følelsen, men kan på en måde 'ta' den med et gram salt' :)
Det er en kopi af mine tanker og følelser de sidste par dage. Har været syg i ret lang tid efterhånden. Er ret dårlig til at slappe af når jeg er syg, da der altid er en masse ting jeg bør lave. Men må efter nogle uger med dårligdom erkende at der nok er sammenhæng mellem sygdommens forløb og varighed og mængden af restitution jeg tillader at give mig selv. Så de sidste par dage har jeg givet mig selv fri til at få spillet lidt og stene tv. Og selv da får jeg dårlig samvittighed over at jeg ikke får lavet ting. Og hvis jeg ikke laver ting, får jeg dårlig samvittighed over at jeg ikke er sammen med mine børn.
Det ville nok generelt være sundere for vores psyker hvis vi var bedre til bare at give os hen og chille med de ting vi kan lide. Jeg har efterhånden gjort det så lidt de sidste mange år - efter børn og hus - at jeg nærmest har glemt hvordan man slapper af og hvad jeg egentlig slapper af med.
Min husstand består kun af mig, min kæreste og katten. Jeg tænker der er væsentligt mere besværligt hvis man har børn.
Men vi har en forståelse for, at så længe den der skal stå for mad, får gjort det, så er alt andet en prioriteringssag. Og hvis jeg bruger hele dagen på at spille Stardew valley eller brodere i stedet for at gøre rent, så er det nok fordi det enten ikke ægte trænger, eller fordi jeg virkelig har brug for at koble af.
Husarbejdet skal også nok være der i morgen. Og hvis det er andre hobbyer man forsømmer. Så er det jo heldigt at det er hobbyer, de er til for at underholde, så man skal jo lave det man har mest lyst til.
Og måske vigtigst, så er jeg stoppet med at sige "jeg skal gøre rent i morgen" og siger i stedet, at jeg har planer om det, eller at jeg håber at få det gjort.
Det har været en rigtig dejlig sidste uge inden 2 ugers ferie.
Men nu hvor ferien er begyndt er stressen over den store fest jeg skal holde på lørdag ved at få rigtig fat. I morges havde jeg virkelig følelsen af, at kunne fare vild i en telefonboks med et neon skilt over udgangen. På den positive side betød min forvirring, at jeg fik narret mig selv til at få gjort rent, i stedet for at udskyde det til i morgen tidlig.