Men kan barnet ikke også lære at håndtere fx konkurrence ved at blive udsat for det? Hvorfor er det bedre at udsætte at blive udsat for det?

Børn er generelt ikke gode til at håndtere tidspres eller sådan overordnet set at have en fornuftig tidsfornemmelse. Deres hjerner er slet ikke klar til at spille spil, der baserer sig på det før de er ældre. https://www.alt.dk/boern/boern-og-tid-tidsfornemmelse

Ift. konkurrencelementer så ved jeg ikke om du har børn, men deres følelsesliv er slet ikke gearet til at håndtere at tabe noget som helst. Mine børn har selv sagt fra indtil de er omkring 8-års alderen, så kan de tabe uden at blive rasende. Du kan sf godt træne det lidt, men det er måske bedre at gøre det i samarbejde med en voksen over et simpelt kortspil eller sådan noget, og ikke sætte skærmen til at lære dem det...

Enig i at det er en rigtig fin anbefaling. I det hele taget er der noget med børn og voksnes skærmvaner, som vi skal være meget opmærksomme på; både i forhold til indhold og i forhold til samvær med andre. I forhold til ældre børn tror jeg nærmere at det skyldes manglende forskning på området (det sagde Børns Vilkår i P1 Morgen, som jeg husker det) og at børn når de bliver ældre bliver mere selvstændige: det er sværere at skærme dem og være sammen med dem hele tiden.

Baseret på mine egne oplevelser, tror jeg sagtens de kan lære at håndtere konkurrence uden at være udsat for det. Fodbold med den ældste har fokus på motorik og at have det sjovt, i stedet for sejr og direkte konkurrence; de fleste spil er samarbejdsspil, så man konkurrerer mod en ukendt; løb og leg har fokus på samarbejdet (eks. stafet) i stedet at vinde, hvis det giver mening? Jeg tror det giver dem en glæde for spil, leg og konkurrence og er ikke specielt bange for, at de ikke lærer at håndtere det.

Min kæreste og jeg har besluttet ikke at bruge skærme de første to år. Vi prøver også at undgå at bruge mobiltelefoner og den slags når vi er sammen med barnet. Det sidste har vist sig at være svært at overholde.

Jeg tænker selv at en vigtig grund til at undgå det de første par år er at sikre, at tilknytning maksimeres. Børn i den alder, der ikke har kontakt til deres forældre, tager, som jeg forstår det, beviseligt skade. Og eftersom der ikke er nogle specielt tungtvejende grunde til at bruge skærmene, så giver det næsten sig selv.

De to år virker arbitrært, men som med alle andre råd fra diverse styrelser, så tror jeg man skal se på sit barn og selv vurdere, hvad det kan - med rådene som rettesnor.

Edit: fede dukkefingre

Synes generelt debatten om skærme bliver for unuanceret.

Skærmtid er ikke bare skærmtid.

Ungerne her hjemme har hverken tablets eller telefoner. Well, den store har fået en ipad af skolen, men den er låst til kun at kunne bruge skolerelevante apps. Somme tider stener vi alle en hel spillefilm. Men så sidder vi alle og putter i sofaen. Og jeg lader også den store spille nogle af de krævende pc spil jeg kender fra min barndom. Fx Rockford og keen4. Læringskurven og sværhedsgraden i de gamle spil er langt højere end i de fleste nye, der er designet meget mere målrettet mod at fastholde brugeren. Der skal i de gamle spil kæmpes meget mere før man får belønning. Jeg tror der er stor forskel på om et barn sidder 1 time med et moderne tablet spil eller på youtube, og når de sidder med fx de gamle, svære spil.

Har mine unger skærmtid ser jeg også gerne at det er på pc. De kan lige så godt venne sig til et bruge et tastatur og en mus. Og da de ikke er vant til hyper-belønningsspil, er de glade for bare at sidde i paint og tegne lidt. Tablets er egnede til at suge indhold - PCer er godt til at skabe indhold.

Der er lavet anbefalinger til alle aldersgrupper op til 18år.