Det Mentale Barometer
Det Mentale Barometer
Dette er et trygt fællesskab, hvor man kan dele sine tanker, følelser og erfaringer om mental sundhed og trivsel. Her kan du:
- Snakke om emner som ADHD, autisme, angst, depression, glæde, lykke, og alt det, der fylder mentalt.
- Digitale og sociale medier og hvordan de påvirker os positivt såvel som negativt.
- Dele memes, relevante artikler, videoer eller billeder.
- Lufte dine tanker og følelser, hvis du har brug for et sted at dele.
- Reflektere over dit mentale og følelsesmæssige helbred, alene eller sammen med andre.
Grundprincipper for fællesskabet
- Respekt og støtte: Vi dømmer ikke hinanden. Alle oplevelser er forskellige og vigtige. Ikke to personer oplever udfordringer på samme måde – og det er okay.
- Åbenhed: Du behøver ikke en diagnose for at være her. Alle er velkommen.
- Et trygt rum: Dette er et sted til at dele, lære og vokse uden frygt for nedgørende kommentarer.
Kort sagt: Vi er her for at skabe et inkluderende fællesskab af gensidig forståelse, respekt og støtte.
In Short (English)
A safe and inclusive community to share thoughts, feelings, and experiences about mental health. Everyone is welcome, with or without a diagnosis. Respect, support, and openness.
Mine tanker går ud til alle dem som arbejder hos Novo som får deres fyreseddel i morgen og tirsdag hvor det bliver meldt ud.
Det har været en lidt lang men god uge, med sociale planer stort set hver dag, men den hel rigtige kombination af faktisk at skulle gøre noget ud af sig selv og være på, og bare sidde i nattøj med tøsehygge.
Men jeg har opdaget, at selv om jeg tror, at jeg ret godt kan lide det fuldtidsjob jeg startede på i august, så stresser det mig på en helt anden måde end jeg er vant til.
Det er egentlig meningen at jeg skal være på "ledertrack", men når jeg ser hvor tit chef og souschef kommer ind på deres fridage så vi kan nå i mål med opgaverne, så må jeg indrømme at tvivler på at jeg ville trives i det. I forbindelse med "ledertrack" skulle jeg tage en kognitive test med 50 spørgsmål på 12 min. Og det var en type spørgsmål hvor jeg egentlig forventede at jeg ville klare mig relativt godt, men jeg synes det gik vildt skidt... så jeg er lidt nervøs over, om det betyder at jeg i virkeligheden er mere stresset end jeg tror, da jeg på tæt hånd har set hvordan stress kan nedsætte de kognitive egenskaber