Skyd den russiske drone
Før den flyver igen!
Skyd den russiske drone
Før den flyver igen!
Den fløj over en lufthavn,
Stakkels jeg sku' afsted.
Alle fly blev på jorden
Jeg sov på gulvet og græd.
OG SÅ RÅBTE DE:
Skyd den russiske drone...
Ordensmagten på stedet
Kigged' måbende på.
Ingen drone blev pløkket,
Det ku' jeg ikke forstå.
ALLE SANG I KOR:
Skyd den russiske drone...
Edit: markdown er svært :-(
Jeg er helt enig i at det er en potentiel glidebane, og jeg er også enig i at vi skal undlade at acceptere lovgivning der åbenlyst er for nem at misbruge.
Men jeg vil godt udfordre den fremherskende tese, der synes at være at det er vanskeligt at skelne mellem "acceptabel guerilla-krigsførsel" og "afstumpede og groteske angreb mod civile".
Det kan ikke være vanskeligt at se forskellen på at et bombeattentat mod et højtstående russisk mål også rammer civile (uden at det er formålet at ramme de civile), og så et angreb som det der ramte festivalen i Israel 7/10 hvor målene var civile.
Det er heller ikke vanskeligt at se forskellen på hvis israelske soldater på Vestbredden bruger civile som menneskelige skjolde (helt åbenlyst forkert!), og hvis militante palæstinensere angriber en IDF-konvoj i Gaza (militært mål).
Og hvis man synes at begge eksempler indeholder to lige kritisable scenarier mener jeg man seriøst bør tage en dyb indånding og rekalibrere sit etiske kompas.
At sige at russerne fortjener at blive bombet, og at de russere der er flyttet til Krim siden 2014 fortjener at blive sendt tilbage til Rusland, er ikke det samme som at gøre det.
Nej, jeg er enig. Og det er også to forskellige ting, hvis altså du taler om civile russere i første eksempel og ikke "russere" som samlebetegnelse for den krigsførende nation. At ønske død og ødelæggelse over alle russere er åbenlyst noget andet end at ønske alle russere ud af de besatte territorier. Og det samme kan man sige hvis du erstatter "russere" med "israelere" (eller "jøder").
Lad os lege med tanken om at Rusland vinder krigen mod Ukraine, og der opstår en slagkraftig ukrainsk modstandsbevægelse som benytter sig af samme virkemidler som Hamas gør - fordi, det er den type virkemidler man KAN benytte når man kæmper en assymetrisk krig mod en stærkere modstander. Ville vi så blive dømt for at støtte dem?
Hvis den hypotetiske ukrainske modstandsbevægelse anvendte seksuel vold mod og gidseltagning af både civile fra den anden side, turister og udenlandske arbejdere som våben, så håber jeg saftsuseme at man også ville blive dømt for at støtte deres angreb. Men ikke for at have sympati for deres sag.
En stor del af problemet med Israel/Palæstina-debatten (og den primære årsag til at jeg som udgangspunkt ikke deltager i den, især online) er at der, i min oplevelse, på begge sider er en udbredt tendens til at man skal acceptere (og stå på mål for) virkemidlerne fra den side, man har sympati med (for man skal vælge én), og man er i det hele taget tvunget til at betragte det sort/hvidt, selvom det i virkeligheden er enormt kompliceret.
Altså, ja. Men streaming-modellen har i forvejen smadret musikindtægterne for musikerne. Beatles, Rolling Stones, Led Zeppelin og andre gamle hitmaskiner får pludselig en del af cuttet for hver afspilning i dag, frem for at kunne sælge et album én gang som i de gode gamle dage. Læg dertil forskellen i antal afspilninger for nutidige superstjerner sammenlignet med "almindeligt store" navne eller kunstnere der ikke synger på engelsk (og derfor har en mindre målgruppe). Det skævvrider fordelingen af streaming-indtægter helt vildt, sammenlignet med fysiske kopier. Derudover er det jo rettighedshaverne der får pengene fra streaming, og det er et helt andet cirkus..
Koncerter, merchandise og fysiske albums er der penge i for de helt almindelige musikere. (Måske i mindre grad fysiske albums, det koster boksen at få trykt vinyler. CD'er har måske bedre økonomi.). Og koncerter tror jeg ikke AI kommer til at kunne overtage - i hvert fald ikke med mig som publikum!
Nu var det ikke mig du spurgte, men du har stillet tilsvarende (fornuftige) spørgsmål flere steder i tråden, så jeg tillader mig at svare. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv og ud fra min egen erfaring.
Jeg mistede en forælder som barn, og selvom man ikke får ADHD af dét, kan traumer i barndommen vist være medvirkende til at det udvikler sig til et problem. Tror jeg nok. Men jeg kan nemt se hvilken side af familien jeg har det fra, både i mine forældres og min egen generation, så jeg har svært ved at forestille mig at det er "noget i vandet nu til dags" når min pensionerede forælder tydeligvis har (udiagnosticeret) ADHD.
Jeg tror som sagt ikke umiddelbart at mine neuroreceptorer er ændret som følge af noget ved det moderne samfund, men det er helt sikkert at de volder mig flere problemer som følge af den kompleksitet der er over det hele, og de mange, mange stimuli der kæmper om at gøre krav på min opmærksomhed. Og så er der alle de skjulte opgaver man kan fucke op i det moderne digitale bureaukrati: Jeg er altid lidt bange for at logge på borger.dk eller eboks eller netbank, men gudskelov har jeg ikke overset noget alvorligt endnu! Jeg er ellers teknologikyndig akademiker og burde have gode forudsætninger for den slags.
Jeg tror personligt at den stigende forekomst af ADHD er et vink med en vognstang om at vi indretter samfundet forkert på en række områder. Vi med ADHD er kanariefuglene i den kulmine, der er det moderne samfund.
I udskolingen mødte vi engang op til fysik/kemi sidst på året (tæt på nytår, dengang heksehyl kostede 5 kr for 100 stk). Vores lærer havde lagt en lille flise på katederet og en bunke heksehyl.
Med strenge formaninger om at vi ikke måtte gøre det derhjemme hældte han krudtet fra heksehylene ud på flisen og forklarede hvordan det fungerede, hvad der skete ved antænding, og hvad man ikke skal gøre (fx at man skal holde sig fra at lave rørbomber, og hvis man gør det alligevel skal man absolut ikke hælde krudt i før man borer hul til lunten), alt imens han stak en lunte i krudtbunken og brændte det af.
Det var både spændende og sjovt og konkret, og så vidt jeg ved har alle elever deres fingre endnu.
I fysik/kemi lokalitet på min folkeskole var der en kæmpe plamage i loftet over katederet. Rygtet ville vide at det var en lidt for ivrig og utålmodig lærer der havde puttet alt, alt for meget magnesium i på én gang, men jeg aner ikke om det er sandt - men vi syntes det lød helt vildt dengang.
Ja, det kunne være godt.
Nu er jeg for gammel til at have været en del af den ordning, men jeg husker dengang jeg studerede og skulle have ordnet et hul, og følte mig nødsaget til at spare bedøvelsen væk. Det suttede helt vildt meget røv, og var ikke noget stort beløb i kroner og ører (kun når det var på su-budget), så jeg vil hellere end gerne være med til at betale for at dem med lavere indkomst og de unge ikke skal holde sig fra tandlægen af økonomiske årsager.
Derudover er det årlige tjek jo noget vi som samfund gerne vil have at alle får klaret, netop fordi det kan fange problemer mens de stadig er små. Derfor virker det for mig at se som en no brainer at lige den del er betalt over skatten. Om fyldninger, bøjler, kroner og andet også skal dækkes er et politisk spørgsmål, men jeg vil vædde med at det på den lange bane er en overskudsforretning for samfundet at få eftersynet dækket.
Helt enig!
Som absolut minimum burde det årlige serviceeftersyn af gebisset være betalt over skatten, så vi mindsker risikoen for at nogen udskyder et tjek der kunne have fanget noget større i opløbet.
Det har man vist allerede i et vist omfang for de unge voksne, som jeg husker det.
Det er bare så arbitrært. Der er massevis af elendige bilister uden diagnoser, og rigtig mange eksemplariske bilister med diagnoser. Mange med diagnoser er jo klar over hvordan de agerer i det at have deres diagnose, det er en stor del af gevinsten ved at blive udredt.
Noget der gør det åndssvagt er at jeg, der tog kørekort inden jeg blev udredt, overhovedet ikke er blevet generet, mens de af mine kammerater, der har fået en diagnose før de har skullet tage kørekort, har skullet igennem en dødssyg bureaukratisk mølle med urimeligt tilfældig sagsbehandling og lange svartider.
..derudover er jeg, som mange andre med ADHD, meget bedre i en tilspidset situation end gennemsnittet. Overblik, reaktionstid og eksekveringsevne under pres er noget som mange (men selvfølgelig ikke alle) med ADHD oplever at være gode til.
Men klart, jeg foretrækker biler med manuelt gear uden lane-assist og alt muligt andet hejs, og før jeg blev udredt orienterede jeg mig konstant når jeg kørte bil, og der er da sikkert noget ADHD der - så har jeg noget at koncentrere mig om. Jeg har bare intet der tyder på at jeg har været en ringere bilist end gennemsnittet hverken før eller efter jeg blev udredt.
Jeg tror også der er nogen i kombinationen af iPad-opdragelse og det store kontrolbehov den forældregeneration, jeg selv er en del af, virker til at have. Alt for mange børn vokser op, tror jeg, med en usund cocktail af for lidt nærvær (iPad-opdragelse) og for lidt frihed (overdreven kontrol). Det kan umuligt være godt for børnenes socialisering.
Jeg voksede selv op med både mindre forældrestyring (mere fjollen rundt i lokalområdet med kammerater på egen hånd, ingen gps-sporing og mindre frygt for at vi skulle slå os) og mere nærvær med forældre når vi var sammen (og bedstemødre der arbejdede mindre eller slet ikke og tit var en del af opvækst og logistik ved sygdom).