skræk og gys

Tak tak :D jeg har en stor forkærlighed for gysergenren og prøver at komme lidt rundt i forskellige afkroge.

Kan også anbefale The White Vault, som er et hørespil, der blev produceret i 2017 og fremefter. Sæson 1 og 2 er de bedste. Derefter begynder den at gå lidt for meget i selvsving og mister mystikken og uhyggen for mig, men det sker jo.

Den er stærkt inspireret af The Thing og handler om en gruppe forskere, der holder til i Svalbard. Under en tilsyneladende endeløs snestorm opdager de en mystisk indgang til et underjordisk bunker der er ældre end den menneskelige civilisation og meget, meget, meget, MEGET farlig.

Hele serien ligger, så vidt jeg ved på youtube og ellers har de også deres egen hjemmeside thewhitevault.com

Silent Hill er bestemt en oplevelse værd. Jeg spiller heller ikke ret mange spil længere. Holdt lidt op i 2015, da jeg følte det var spild af min tid. Ser playthroughs fra tid til anden hvis noget fanger mig ala the Mortuary Assistent, men ellers ikke. Har en enkelt dag om ugen hvor jeg har et opkald med min bedste veninde og jeg ser hende spille et spil på twitch og vi snakker. Pt spiller vi Silen Hill 2's remake sammen. Første spil er PS1 og pænt svært at opdrive. Det var det allerede i 00erne da mine venner og jeg blev vilde med universet. Lykkedes en af os at få fat i det. 2'eren og 3'eren er nok de to spil, der er rygraden i serien og et absolut must for folk at spille. 4eren er lidt sin egen ting og plejede at være lagt for had af fanbasen, hvilket jeg håber de skammer sig over nu, for efter 4eren blev resten af serien produceret af Konamis team i Amerika, der lavede det om til et tåbelige action spil, hvor historierne var forskellige efterabninger af 2erens plotline. Tåbelige spil. Undtagen Shattered Memories, men den er tilgengæld forfærdelig game-play-mæssigt. Historien er dog fantastisk fortalt, nyskabende og dybt tragisk. Selvom remaket af 2eren er flot, så synes jeg ikke rigtig det er det samme. Har virkelig prøvet at være åben, men der er stadig for meget fokus på combat og jeg mangler følelsen af feberdrøm som de fire første spil gør så pisse godt.

Men ja, jeg vil med glæde hælde ud af min horror besættelse fra tid til anden. Der er rigtig rigtig meget spændende derude som jeg har været heldig at finde gennem årene.

Sydkoreanske thrillere og gysere er i øvrigt også helt fantastiske. The Wailing er nok en af mine yndlingsgysere nogensinde. Den er bare fed og underholdende hele vejen igennem og hvis man sætter sig lidt ind i Sydkoreansk folklore og historie, så er der én ekstra dybde der, som er super fed at få med.

Kan også anbefale Silenced fra 2011, som er baseret på en forfærdelig virkelig begivenhed på en kostskole for børn der er døve eller stumme, og hvordan de systematisk blev seksuelt misbrugt af ALLE lærere på skolen. Der er en scene i den film som simpelthen er så forfærdelig, hvor en lille pige gemmer sig på et toilet, som jeg aldrig kommer til at glemme igen. Filmen viser som sådan ikke overgrebene og det gør det nogle gange næsten værre. For mig er den en gyserfilm.

Men ja, Sydkorea. De kan noget.