Velkommen til fødiversets uhyggeligste forum. Hjem til alt der får hårene til at rejse sig. Døren står på klem - kom bare ind 🧛♀️
Hvad er jeres yndlings skræk (horror) værker ? 🧟
Jeg tænker både film, bøger og andre medier, nyt og oldgammelt - hvad end der har fået jeres nakkehår til at rejse sig og jeres kroppe til at skælve 🧛♀️
Doctor Who's Blink
Ikke at den tilnærmelsesvist er på skræk-niveau, med de andre værker nævnt i tråden, men elsker konceptet
Jeg er også ret stor fan af Blink :)
Det er et stykke tid siden, at jeg sidst har set episoden, men jeg husker det som om, at jeg var helt vildt skræmt af statuerne, selvom man aldrig ser dem bevæge sig. Det er en ret solid episode ^^
Jeg var også meget skræmt af Doctor Who episoden "The Empty Child". Doctor Who har en gang i mellem nogle ret skræmmende historier :)
Den gamle IT-film skræmte mig, da jeg så den dengang. Slutningen trak det lidt ned, men første del var uhyggelig. Jeg synes, at den nye IT mister noget af sin skræmmende effekt, fordi klovnen er gjort alt for monstrøs. En stor del af uhyggen for mig var, at han lignede en helt almindelig cirkusklovn.
Også Pans Labyrint har en særlig plads hos mig. Synes den er smuk og grim på en gang, og så har den mange lag.
Jeg bliver også nødt til at nævne den tyske film Systembarn, som i perioder har været tilgængelig på DR. Den er ikke en gyser i klassisk forstand, men dens rå og ærlige skildring af et barn, som systemet, trods velmenende intentioner, ikke kan håndtere, rammer dybt. Pigen i hovedrollen er så dygtig og skærer helt ind i marven – måske især hvis man selv har børn.
"I am legend" bogen er ret fed og en anbefaling værd.
Jeg er også kæmpe fan af Pans Labyrint, den gør mange ting så godt :)
IT-miniserien har jeg også set. Tim Curry gør det godt som ond klovn :)
Systembarn og "I am legend" kender jeg ikke, men jeg vil give dem et skud, hvis jeg får muligheden for det :)
Dødssejleren af Kaptajn Marryat var slem husker jeg. Fortællinger hvor skæbnen er uafvendelig. Pet Cemetery har det samme, og så var der kort tegneseriehistorie i GRU med en mand der forhindrer at en ung kvinde i bliver dræbt med økse ved at skyde manden... til sidst står han selv med øksen og en anden skyder ham.
Men altså de er måske ikke mine yndlings, bare dem der gav mig gøjseren.
Det er nogle gode historier du bringer op det. Jeg har haft gang i at læse både Dødssejleren og Pet Cemetery, men jeg har desværre færdiggjort hverken. Dem må jeg lige få vendt tilbage til :)
GRU kendte jeg ikke før jeg lige slog det op. Det er ellers sjovt, fordi jeg undersøgte Slim nr. 7 forleden, og det kan jeg så nu læse er inspireret af netop GRU magasinerne. Fætter Madikke, som redaktøren på GRU vist kaldte sig selv, er et svedigt alias. Det lyder også som en ret fed historie du nævner fra GRU. Jeg kan ret godt lide skræk historier, hvor moralen er, at man ikke kan flygte fra skæbnen. Der kan være noget enormt skræmmende over det uundgåelige :)
Jeg har set ret mange gyserfilm igennem tiden. Selv notorisk forfærdelige film såsom A Serbian Film og Irreversible, men ingen gyserfilm har rystet mig mere end Eden Lake gjorde. Har kun set den én gang tilbage i 2009 og den har aldrig forladt mit nervesystem.
Måske ville jeg føle anderledes om den nu om dage, men jeg glemmer ikke hvordan jeg havde det første gang jeg så den.
Oplevede en lignende følelse første gang jeg så Rødt Chok som 14årig på mit lille lorte-tv på mit værelse kl 1 om natten.
Selvom den ikke er gys, så er der én film jeg aldrig kommer til at se færdig fordi den er for forfærdelig for mig og det er Jagten. Jeg kan bare ikke. Jeg er helt med på at den er et mesterværk og starter en relevant samfundsdebat som skal haves, men jeg kan ikke se den. Det kan jeg bare ikke.
Af skrevne historier synes jeg internet klassikeren Borrosca kan noget med sit twist, som er ganske forfærdeligt og kun bliver værre jo flere små regnestykker man lægger sammen i løbet af historien.
Ted the Caver er også ret nice fordi man ikke får nogle svar, man får bare lov til at sidde med uhyggen bagefter.
Kan huske at House of Leaves havde passager, som skræmte mig dengang jeg læste den bog, men det er meget længe siden og jeg har heller ikke lyst til at spoile noget, så jeg uddyber ikke.
Når det kommer til spil så har de gode gamle silent hill spil fra 1 til 4 en særlig plads i mit hjerte. Det psykiske og surrealistiske tilgang til horror rammer de bare virkelig godt og på en måde som sjældent, hvis overhovedet, er blevet toppet siden.
Synes også The Mortuary Assistent er et fantastisk spil og helt ubegribeligt at det kun er lavet af én mand. Man lærer noget om balsamering samtidig med at man bliver forfulgt af dæmoner på sin arbejdsplads. Nice!
I musikkens verden lytter jeg til rigtig meget forskelligt, men har hang til genre så som DSBM og Witch House. Begge genre kunne man godt mene er uhyggelige, men for mig er de bare vildt smukke og ironisk nok, livsbekræftende. Men hvis der er én sang, der altid har ramt mig lidt i skræk-nerven, så er det nok Missed Me af The Dresden Dolls. Alt fra musikken, til Amandas stemme og til lyrikken er bare pisse fucking skummel og ondt. Hver gang jeg har lyttet til den løber det mig koldt ned ad ryggen og giver mig lyst til at skrive noget der er lige så forskruet og ondskabsfuldt.
Jeg havde også en periode hvor jeg var meget interesseret i True Crime og der må jeg sige at der altså er nogle sager, der fucker så meget med mig at jeg er nødt til at holde mig fra dem. Junko Furuta og Suzanne Capper er nogle af de værste mordsager jeg har hørt om. I begge tilfælde begået af en gruppe teenagere. Måske pgså derfor Eden Lake skræmmer mig så meget. Der er noget virkelig forfærdeligt over når folk, der stadig er for unge til helt at forstå konsekvenserne af deres handlinger, men store nok til for alvor at gøre skade, ritter sig sammen mod et fælles mål og one-upper hinanden i grusomheder for at vinde gruppens respekt. Det er noget af det mest skræmmende ved mennesker i det hele taget, for I situationer hvor systemer og love er brudt ned, hvor sociale normer og sikkerhed er forsvundet og hvor kun de stærkeste overlever ved at følge den farligste og mest dominerende galning, der er vi mennesker i stand til at begå grusomheder som ingen film, bog eller spil kan opdigte. Virkelighedens monstre skræmmer mig mere end noget andet. Jeg tror også at det er derfor gyserfilm med overnaturlige elementer sjældent gør mig bange, mens film om mennesker, der er begår ondskab fucker med mig.
Animeen Monster takler emnet på en meget begavet og kompleks måde. Den omhandler den unge japanske hjernekirurg, som lever i Tyskland og bliver stillet i et dilemma en dag da han må vælge mellem en indflydelse politikker og en lille dreng med et skudsår i hjernen. Han vælger at frelse drengen og mister sin karriere og status. Mange år senere begynder en seriemorder at hærge i landet og til sin rædsel går det op for kirurgeren at morderen er den lille dreng han frelste. Serien handler derefter om en kat/mus jagt, om at udforske hvem drengen egentlig var, om ondskab er medfødt eller fremelsket i opvæksten og den stiller det helt støre spørgsmål om en læge, der har aflagt ed, ville gøre verden en tjeneste ved at dræbe en ustoppelig seriemorder eller om hans ed om at beskytte alt liv er stærkere.
Jeg bryder mig ikke om de fleste mangaer eller animeer, men jeg tror jeg ville være villig til at se eller læse alt Naoki Urasawa har skrevet for manden forstår bare at fortælle historier, der stikker dybere end din gennemsnitlige KYAAAA UwU hystade parade. Han skrev og tegnede også Pluto, som er en spin off manga (og senere anime) baseret på Astroboy. Den har også elementer af horror i sig og er pisse fed.
Det er nogle fede værker du nævner der. Mange af dem er nye for mig, men jeg har fået slået dem allesammen op og tilføjet et par til min skal-opleves liste :)
Det er også dejlig mange forskellige medier du nævner, skræk er virkelig alsidigt :)
Jeg spiller ikke særlig mange computerspil, men en eller anden dag, får jeg nok spillet Silent Hill spillene. Jeg har hørt så meget om dem, og det interaktive aspekt tænker jeg tilføjer en masse til skræk oplevelsen :)
Tak tak :D jeg har en stor forkærlighed for gysergenren og prøver at komme lidt rundt i forskellige afkroge.
Kan også anbefale The White Vault, som er et hørespil, der blev produceret i 2017 og fremefter. Sæson 1 og 2 er de bedste. Derefter begynder den at gå lidt for meget i selvsving og mister mystikken og uhyggen for mig, men det sker jo.
Den er stærkt inspireret af The Thing og handler om en gruppe forskere, der holder til i Svalbard. Under en tilsyneladende endeløs snestorm opdager de en mystisk indgang til et underjordisk bunker der er ældre end den menneskelige civilisation og meget, meget, meget, MEGET farlig.
Hele serien ligger, så vidt jeg ved på youtube og ellers har de også deres egen hjemmeside thewhitevault.com
Silent Hill er bestemt en oplevelse værd. Jeg spiller heller ikke ret mange spil længere. Holdt lidt op i 2015, da jeg følte det var spild af min tid. Ser playthroughs fra tid til anden hvis noget fanger mig ala the Mortuary Assistent, men ellers ikke. Har en enkelt dag om ugen hvor jeg har et opkald med min bedste veninde og jeg ser hende spille et spil på twitch og vi snakker. Pt spiller vi Silen Hill 2's remake sammen. Første spil er PS1 og pænt svært at opdrive. Det var det allerede i 00erne da mine venner og jeg blev vilde med universet. Lykkedes en af os at få fat i det. 2'eren og 3'eren er nok de to spil, der er rygraden i serien og et absolut must for folk at spille. 4eren er lidt sin egen ting og plejede at være lagt for had af fanbasen, hvilket jeg håber de skammer sig over nu, for efter 4eren blev resten af serien produceret af Konamis team i Amerika, der lavede det om til et tåbelige action spil, hvor historierne var forskellige efterabninger af 2erens plotline. Tåbelige spil. Undtagen Shattered Memories, men den er tilgengæld forfærdelig game-play-mæssigt. Historien er dog fantastisk fortalt, nyskabende og dybt tragisk. Selvom remaket af 2eren er flot, så synes jeg ikke rigtig det er det samme. Har virkelig prøvet at være åben, men der er stadig for meget fokus på combat og jeg mangler følelsen af feberdrøm som de fire første spil gør så pisse godt.
Men ja, jeg vil med glæde hælde ud af min horror besættelse fra tid til anden. Der er rigtig rigtig meget spændende derude som jeg har været heldig at finde gennem årene.
Sydkoreanske thrillere og gysere er i øvrigt også helt fantastiske. The Wailing er nok en af mine yndlingsgysere nogensinde. Den er bare fed og underholdende hele vejen igennem og hvis man sætter sig lidt ind i Sydkoreansk folklore og historie, så er der én ekstra dybde der, som er super fed at få med.
Kan også anbefale Silenced fra 2011, som er baseret på en forfærdelig virkelig begivenhed på en kostskole for børn der er døve eller stumme, og hvordan de systematisk blev seksuelt misbrugt af ALLE lærere på skolen. Der er en scene i den film som simpelthen er så forfærdelig, hvor en lille pige gemmer sig på et toilet, som jeg aldrig kommer til at glemme igen. Filmen viser som sådan ikke overgrebene og det gør det nogle gange næsten værre. For mig er den en gyserfilm.
Men ja, Sydkorea. De kan noget.
Klassikere som The Shining, The Exorcist og Alien, men jeg er heller ikke bleg for at indrømme at der var scener i Hereditary som næsten fik mig til at skide i bukserne.
Jeg har set både "The Shining" og "Alien". Jeg var ret glad for "Alien" :)
Jeg har ikke fået set "The Exorcist" endnu, men jeg har hørt så meget om den, at jeg må se den en dag :)
Jeg tror ikke rigtig jeg har hørt om "Hereditary" før, men jeg slog den lige op, og den er jo lavet af A24 og ret stor. Jeg ved ikke lige, hvordan jeg har misset den, men den er i hvert fald også røget på min skal-ses liste :)
Jeg er ret glad for "The Fly" (1986) af David Cronenberg, "Pan's labyrint" (2006) af Guillermo del Toro og "The people under the stairs" (1991) af Wes Craven.
Især "The people under the stairs" er jeg ret glad ved :)
Når jeg sidder her og prøver at huske, hvilke værker jeg godt kan lide, så begynder jeg lige pludselig at ønske, at jeg løbende havde skrevet anmeldelser af de værker jeg indtager. Jeg kan slet ikke huske, hvad jeg har set og læst lige nu 😅
Jeg er lige kommet i tanke om "Suspiria" (1977), "get out" (2017) og "They/Them" (2022). Alle tre film jeg virkelig nød, efter jeg lige havde fået pulsen ned :p
På bogfronten er jeg meget glad for "Made Flesh" (2013) en dansk skræk-tegneseriebog og "Dracula" (1897). Jeg læste mange skræk-bøger som barn, men jeg har ikke fået læst så meget som jeg gerne ville de sidste par år.
På musikfronten er jeg meget glad for Harley Poe. Han har lavet mange gode sange med stort fokus på skræk-genren :)
@Snue :3 @MummifiedClient5000 - Forresten så er Hellraiser og Evildead II jo klassikere.
Jaaa, jeg havde lige glemt Hellraiser. Jeg har kun set den første indtil videre, men jeg skal have set flere af dem. Jeg var helt vild med den første :))
Evildead II kender jeg ikke, men jeg er skræk-komedie lyder godt :)
Jeg er ret glad for Scream og Cabin In the Woods også. Jeg ved ikke om Evildead II minder om dem, eller om den er komisk på en mindre meta måde ? :)
@Snue :3 Cabin in the wood er decideret bygget over Evil Dead II, der er en slags splatterkomedie, men også så eksperimenterende i sine forsøg med film-mediet at det vist sagtens kan kaldes LoFi avantgarde :)