Dette (sort arbejde) inkluderer både kontante betalinger, naturalier, gentjenester og sort salg.
Jeg havde ingen ide om at det blev betragtet som sort arbejde når jeg hjælper min nabo med noget håndværk og han så efterfølgende tilfældigvis er så flink at hjælpe med hans minilæsser. Har da også mange gange haft hjulpet venner med forskellige ting. Fx skift af tag. Det er ikke fordi vi direkte aftaler en betaling i kraft af arbejde. Men de siger jo heller ikke nej næste gang jeg spørger om hjælp til el eller vvs, som de ved en masse om.
Jeg ved heller ikke helt om man altid direkte kan sige at pengene er tabte. Sidst jeg hjalp en nabo, var det med at pille en gammel garage ned. Men han ville aldrig have haft betalt håndværkere for at gøre det. Pengene ( som ikke blev udvekslet ) var altås ikke røget til beskatning hvis jeg ikke havde hjulpet ham. Uden min hjælp ville hans garage bare have stået endnu. Tror der udføres en del sort arbejde som aldrig ville være startet, hvis det skulle udføres til hvide priser.
Og så skal man også huske at de penge der bliver udvekslet udenom skattesystemet, stadig er penge der bliver brugt hvidt lidt senere. Der bliver bare lige sprunget en gang moms over (;
Det kunne måske lyde som om jeg er for sort arbejde. Det er jeg ikke. men måske synes folk at skatterne i danmark er lidt massive, siden så mange udfører sort arbejde. Hvis sort arbejde betyder at man ikke må hjælpe hinanden i lokalsamfundet, synes jeg reglerne er gået for vidt. Men det er måske mig der misforstår hvor indsnævret det menes ud udveksling af tjenester.
Edit: debatten bør måske ikke ses helt sort / hvidt.
*jeg følger mig selv ud.