Denne sag fra tyskland er en yderst interessant sag fra en konspirationsteoretisk vinkel, for hele fundamentet for denne gruppes eksistens, bygger på en eller flere afviste konspirationsteorier. De har så tiltrukket andre mere eller mindre radikale grupperinger til sig, og de har så endt med at favne redt bredt, og dybt, og inkluderer den radikale højrefløj, fordi de altid er ude for at hverve medlemmer hvor de nu kan.
Denne sag tjener som eksempel på hvor galt det kan gå, hvis man ikke italesætter den her form for samfundsundergravende virksomhed. Fundamentet er debunket, afvist, og skudt ned, adskillige gange. Det er et fundament inspireret af USA, og jazzet lidt op med lokale ting. Vi har lignende grupperinger herhjemme der tænker i disse baner. Her tænker jeg på tiltag som Nationen Danmark, der også allierer sig med adelige fra tyskland.