Underbroen

I Tyskland har den politiske situation intensiveret sig dramatisk. Den tyske kansler, Olaf Scholz, afskedigede finansminister Christian Lindner, leder af det liberale FDP, under en tv-udsendelse. Lindner svarede hurtigt igen og kritiserede Scholz for ikke at have styrken til at lede landet. De Grønne, som er en af regeringens koalitionspartnere, støttede Scholz, og Lindner blev udpeget som syndebuk for regeringens sammenbrud. Scholz annoncerede, at regeringen ville fortsætte som en mindretalsregering frem til januar 2025, hvorefter der vil blive afholdt en tillidsafstemning, som kan føre til tidlige valg i marts.

Denne politiske krise er en konsekvens af de dybe ideologiske forskelle mellem de tre partier i den såkaldte trafiklysregering, som blev dannet i 2021. Uenighederne blev især tydelige efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor der opstod intern splid om, hvordan Tyskland skulle reagere, herunder spørgsmålet om at sende militær støtte til Ukraine.

I lyset af den nuværende krise kræver oppositionen, ledet af CDU, tidlige valg, da de mener, at regeringens beslutninger er respektløse overfor den tyske befolkning. Den nyeste meningsmåling viser, at kun 15% af tyskerne er tilfredse med regeringen. Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, har erklæret sig klar til at opløse parlamentet og udskrive valg.

Valget af Donald Trump som USA’s præsident sender signaler om et ønske blandt vælgerne om både at tage et skridt tilbage til en mere tryg fortid og et skridt væk fra omverdenen. Trods hans kontroversielle historie, juridiske problemer og rolle i stormløbet på Kongressen i 2021, peger alt på, at Trump står til en sejr. Mange amerikanere føler nostalgi for tiden, da Trump sidst var præsident, og de havde større økonomisk stabilitet.

Trump repræsenterer ikke blot en længsel tilbage, men også et skridt væk fra internationale forpligtelser med sit slogan "America First". Hans sejr symboliserer en mistillid til det juridiske system og et ønske om en leder, der tilgodeser amerikanernes behov på bekostning af globale hensyn. Trumps politiske bevægelse har udviklet sig til en stærk personkult, hvor hans tilhængere støtter ham ubetinget, selv på trods af hans juridiske udfordringer.

Demokraterne, repræsenteret af Kamala Harris, har forsøgt at samle nationen om håb og enhed, men deres kampagne mødte ikke tilstrækkelig opbakning. Mange republikanere og uafhængige vælgere ser Trumps valg som et nødvendigt onde eller støtter ham som en protest mod den etablerede politiske elite. Valget er derfor ikke kun et spørgsmål om at vælge en præsident, men også en afspejling af dybere skel og frustrationer i det amerikanske samfund.

Trump står nu med langt stærkere politisk støtte og ressourcer end i 2016, og hans politiske vision har støtte fra en stor del af det republikanske parti og konservative tænketanke. Hvis Trump vinder, vil det skabe store bølger både i USA og internationalt, da ingen kan forudse præcis, hvordan denne form for lederskab vil påvirke fremtidens USA og dets globale relationer.

Flere danske pensions- og forsikringsselskaber, som PFA og Danica Pension, har hidtil dækket hiv som en kritisk sygdom, men kun hvis smitten skete på arbejdspladsen eller gennem blodtransfusioner. Dette udelukker dækning ved seksuelt overført hiv, selvom det er den mest almindelige smittevej. Aids-Fondet og andre kritikere kalder denne skelnen forældet og diskriminerende. Ifølge professor Kirsten Ketscher kan begrænsningen udgøre indirekte diskrimination, især over for homoseksuelle mænd, hvilket kræver en legitim begrundelse.

Som svar på kritikken vil Danica Pension ændre deres dækning, så den fremover inkluderer hiv uanset smitteårsag, og PFA overvejer at gøre det samme. Brancheorganisationen Forsikring & Pension opfordrer også til at fjerne distinktionen, der bunder i et gammelt stigma fra 80'erne og 90'ernes aids-krise, hvor hiv var forbundet med skyld og skam for seksuelt smittede.

Afhængigheden af techgiganter som Microsoft, Google og Adobe har skabt økonomiske udfordringer for det offentlige Danmark. Ifølge Mette Harbo, it-direktør i Region Hovedstaden, er situationen sammenlignelig med en narkohandler, hvor "det første fix er gratis", men afhængigheden fører til voldsomt stigende udgifter. Denne afhængighed af techgiganter betyder, at kommuner og regioner er nødt til at acceptere høje priser, da alternativer er få.

En undersøgelse fra Dansk IT og Rambøll viser, at 60 % af offentlige organisationer oplever store prisstigninger på licenser og serverplads. De voksende it-udgifter har markant påvirket regionernes budgetter, med øgede omkostninger, der ifølge Harbo kunne have finansieret flere sundhedsydelser eller personale. Det offentlige Danmark er på den måde blevet låst fast i monopolagtige forhold, hvor især Microsoft er dominerende, og hvor valgmulighederne er få. Det betyder, at udgifter til licenser og digitale tjenester i højere grad presser velfærdsbudgetterne, hvilket kan føre til færre midler til sundhed og uddannelse.

Microsoft afviser dog kritikken og hævder, at deres produkter er fair prissat i en digitaliseret verden. Regeringen overvejer løsninger, herunder at fremme brugen af open source software for at mindske afhængigheden af store techleverandører.

En ny type kosttilskud i vingummiform har vundet indpas i Danmark, hvor de farverige vingummier nu er tilgængelige på apoteker og i helsekostbutikker. De markedsføres som en måde at give vitaminer, fiskeolie og kalk – og især de børnevenlige varianter, der ligner slik, er blevet populære. Fødevarestyrelsen advarer dog om, at de ernæringsmæssigt er sammenlignelige med almindeligt slik, og derfor ikke bør ses som sunde, selvom de er vitaminberigede.

Fødevarestyrelsen understreger, at børn egentlig ikke behøver kosttilskud ud over D-vitamin, og at det kan være problematisk, når vitaminer markedsføres som slik. Vingummier kan skabe forvirring hos børn, der måske begynder at forbinde slik med noget sundt, hvis de dagligt får vitamin-vingummier. For voksne kan vingummier dog være et praktisk alternativ til piller, især for dem, der har svært ved at sluge traditionelle kosttilskud.

Regeringens forslag til den grønne trepart, som sigter mod at forbedre det danske vandmiljø, møder stærk kritik fra både eksperter og grønne organisationer. Forslaget ser ud til at lempe kravene til reduktion af kvælstofudledning i forhold til tidligere landbrugsaftaler, hvilket betyder, at udledningen kun reduceres med 10.120 tons frem mod 2027 – et tal lavere end de oprindelige krav om 10.800 tons.

Professor Karen Timmermann fra DTU Aqua, Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund advarer om, at denne tilgang vil skade vandmiljøet og vanskeliggøre opfyldelsen af EU's miljøkrav for 2027. Ifølge dem er regeringens plan utilstrækkelig, særligt da en stor del af kvælstofudledningen kommer fra landbrugets gødning. I modsætning til tidligere, inkluderer forslaget nu også mindre betydningsfulde kilder, som spildevand, og reducerer presset på landbruget.

Rigsrevisionen har yderligere kritiseret de frivillige aftaler med landmænd, som ofte ikke bliver kontrolleret for overholdelse. Organisationerne mener, at regeringens forslag fjerner ansvaret fra det nuværende politiske niveau og udskyder forpligtelserne til en fremtidig regering, hvilket de beskriver som et "historisk svigt" af vandmiljøet.

En ny membranteknologi, udviklet og testet af forskere på Aalborg Universitet, kan være svaret på fremtidens udfordringer med at sikre rent drikkevand i Danmark. Teknologien adskiller sig fra traditionelle metoder ved at benytte varme i stedet for tryk til at filtrere vand, hvilket muliggør brug af spildvarme og solenergi. Denne proces er ikke kun effektiv i at rense vand, men tillader også udvinding af værdifulde mineraler som litium fra havvand og tungmetaller fra industrielt spildevand.

Cejna Anna Quist-Jensen, lektor og hovedforsker bag projektet, påpeger, at teknologien kan opnå op til 90% rent vand sammenlignet med de 50% fra eksisterende systemer, og at den er modstandsdygtig over for problemer som tilstopning, der ofte påvirker traditionelle membraner. Caroline Kragelund Rickers fra Teknologisk Institut understøtter forudsigelsen om, at Danmark i fremtiden vil blive nødt til at rense drikkevand på grund af stigende forurening og bedre målemetoder, som afslører tilstedeværelsen af skadelige stoffer.

Den store udfordring fremover bliver at opskalere og implementere teknologien på stor skala, da det kræver investeringer og løbende udvikling for at reducere omkostningerne og tackle problemer med membranernes tilstopning.

Studiet fra Aarhus Universitet, støttet af Rockwool Fonden, viser, at kvinder på mellemlange uddannelser, som får deres første barn under studiet, senere oplever hurtigere lønstigninger end kvinder, der venter med børn til efter uddannelsen. Mens studentermødrene starter deres arbejdsliv lidt senere og indledningsvis har lavere løn, indhenter og overhaler de deres medstuderende lønmæssigt omkring 40-årsalderen. Forskellen i lønstigning er markant: 2,1 % om året for studentermødre mod 1,2 % for dem, der får børn efter studiet.

Professor Astrid Würtz Rasmussen forklarer, at de kvinder, der får børn under studiet, ofte har fordele såsom højere karakterer og uddannede forældre, hvilket kan give dem et karrieremæssigt forspring. Desuden kan arbejdsgivere betragte dem som effektive og mindre tilbøjelige til at tage barsel senere.

Dog gælder resultaterne primært kvinder med mellemlange uddannelser som lærer- og pædagogstudier, mens kvinder på længere uddannelser ikke opnår samme lønfremgang ved at få børn under studierne. Professor Peter Fallesen påpeger, at selvom resultaterne kan afhjælpe bekymringer om at få børn under studierne, påvirker de næppe den samlede fertilitet, da lavere fødselstal især skyldes, at kvinder uden videregående uddannelse får færre børn.

Hverken Anders Fogh Rasmussen, Per Stig Møller eller Søren Gade vil deltage i Folketingets udredning om krigen i Afghanistan.