Forskning og Videnskab

Artiklen undersøger, hvorfor vi husker nogle oplevelser i mange år, mens andre hurtigt forsvinder. Følelsesmæssigt betydningsfulde begivenheder styrker hjernens synapser, hvilket kan få trivielle detaljer fra samme periode til at hænge ved.

Forskningen, udført med musemodeller, viser, at minder dannes via synaptisk plasticitet, hvor synapsers styrke øges eller mindskes. Forskerne eksponerede mus for en svag, neutral oplevelse og en følelsesmæssigt stærk oplevelse. Når synapser blev kunstigt aktiveret, blev selv trivielle minder forstærket.

Denne mekanisme har historisk hjulpet med overlevelse, så mennesker bedre kunne huske fødekilder eller farlige steder. I dag spiller den stadig en rolle for, hvordan vi navigerer socialt og professionelt.

For de som har lyst, kan hele studiet "Non-Hebbian plasticity transforms transient experiences into lasting memories" læses i open access.

𝗛𝘃𝗲𝗺 𝗲𝗷𝗲𝗿 𝘃𝗲𝗿𝗱𝗲𝗻𝘀𝗿𝘂𝗺𝗺𝗲𝘁 – 𝗼𝗴 𝗵𝘃𝗼𝗿𝗳𝗼𝗿 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗲𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿 𝗱𝗶𝗴? I denne episode tager vi med 𝗔𝗻𝗷𝗮 𝗖. 𝗔𝗻𝗱𝗲𝗿𝘀𝗲𝗻, professor i astrofysik, og rumjurist 𝗘𝗺𝗶𝗹𝗶𝗲 𝗠𝗮𝗿𝗹𝗲𝘆 𝗦𝗶𝗲𝗺𝘀𝘀𝗲𝗻 på en rejse gennem rummets love, dilemmaer og fremtid.

Fra satellitter, der driver vores GPS, internet og klimamålinger, til minedrift på månen og visioner om bosættelser på Mars, kaster vi lys over, hvordan det ydre rum er blevet en afgørende del af vores moderne samfund. Men kan vi sikre, at rummet forbliver et fælles gode i mødet med økonomiske interesser, rumskrald og det stigende kapløb mellem nationer og private aktører som fx Elon Musk?

Hør, hvorfor rummet ikke kun er en teknologisk og videnskabelig udfordring, men også en kampplads for de værdier og regler, der kan forme menneskehedens fremtid. Vi stiller skarpt på, hvad der står på spil, og hvordan det påvirker vores liv på jorden.

𝘔ø𝘥 𝘈𝘯𝘫𝘢 𝘊. 𝘈𝘯𝘥𝘦𝘳𝘴𝘦𝘯, 𝘱𝘳𝘰𝘧𝘦𝘴𝘴𝘰𝘳 𝘪 𝘢𝘴𝘵𝘳𝘰𝘧𝘺𝘴𝘪𝘬 𝘷𝘦𝘥 𝘕𝘪𝘦𝘭𝘴 𝘉𝘰𝘩𝘳 𝘐𝘯𝘴𝘵𝘪𝘵𝘶𝘵𝘦𝘵, 𝘒ø𝘣𝘦𝘯𝘩𝘢𝘷𝘯𝘴 𝘜𝘯𝘪𝘷𝘦𝘳𝘴𝘪𝘵𝘦𝘵, 𝘪 𝘴𝘢𝘮𝘵𝘢𝘭𝘦 𝘮𝘦𝘥 𝘌𝘮𝘪𝘭𝘪𝘦 𝘔𝘢𝘳𝘭𝘦𝘺 𝘚𝘪𝘦𝘮𝘴𝘴𝘦𝘯, 𝘫𝘶𝘳𝘪𝘴𝘵 𝘮𝘦𝘥 𝘴𝘱𝘦𝘤𝘪𝘢𝘭𝘦 𝘪 𝘳𝘶𝘮𝘫𝘶𝘳𝘢 𝘰𝘨 𝘢𝘯𝘴𝘢𝘵 𝘴𝘰𝘮 ‘𝘓𝘦𝘢𝘥 𝘓𝘦𝘨𝘢𝘭 & 𝘚𝘱𝘢𝘤𝘦 𝘙𝘦𝘨𝘶𝘭𝘢𝘵𝘰𝘳𝘺 𝘊𝘰𝘶𝘯𝘴𝘦𝘭’ 𝘷𝘦𝘥 𝘴𝘢𝘵𝘦𝘭𝘭𝘪𝘵𝘷𝘪𝘳𝘬𝘴𝘰𝘮𝘩𝘦𝘥𝘦𝘯 𝘎𝘰𝘮𝘚𝘱𝘢𝘤𝘦. 𝘝æ𝘳𝘵 𝘦𝘳 𝘊𝘢𝘮𝘪𝘭𝘭𝘢 𝘚𝘵𝘰𝘤𝘬𝘮𝘢𝘯𝘯, 𝘱𝘳𝘪𝘴𝘣𝘦𝘭ø𝘯𝘯𝘦𝘵 𝘧𝘰𝘳𝘧𝘢𝘵𝘵𝘦𝘳 𝘰𝘨 𝘫𝘰𝘶𝘳𝘯𝘢𝘭𝘪𝘴𝘵 𝘰𝘨 𝘱𝘰𝘥𝘤𝘢𝘴𝘵𝘷æ𝘳𝘵 𝘱𝘢̊ 𝘥𝘢𝘨𝘣𝘭𝘢𝘥𝘦𝘵 𝘗𝘰𝘭𝘪𝘵𝘪𝘬𝘦𝘯.

VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

En ny membranteknologi, udviklet og testet af forskere på Aalborg Universitet, kan være svaret på fremtidens udfordringer med at sikre rent drikkevand i Danmark. Teknologien adskiller sig fra traditionelle metoder ved at benytte varme i stedet for tryk til at filtrere vand, hvilket muliggør brug af spildvarme og solenergi. Denne proces er ikke kun effektiv i at rense vand, men tillader også udvinding af værdifulde mineraler som litium fra havvand og tungmetaller fra industrielt spildevand.

Cejna Anna Quist-Jensen, lektor og hovedforsker bag projektet, påpeger, at teknologien kan opnå op til 90% rent vand sammenlignet med de 50% fra eksisterende systemer, og at den er modstandsdygtig over for problemer som tilstopning, der ofte påvirker traditionelle membraner. Caroline Kragelund Rickers fra Teknologisk Institut understøtter forudsigelsen om, at Danmark i fremtiden vil blive nødt til at rense drikkevand på grund af stigende forurening og bedre målemetoder, som afslører tilstedeværelsen af skadelige stoffer.

Den store udfordring fremover bliver at opskalere og implementere teknologien på stor skala, da det kræver investeringer og løbende udvikling for at reducere omkostningerne og tackle problemer med membranernes tilstopning.

En ny undersøgelse fra Københavns Universitets Globe Institute har styrket teorien om, at neandertalernes uddøen kan skyldes social isolation. Forskere har analyseret DNA fra en nyfundet neandertalertand fra Mandrin-grotten i Frankrig og sammenlignet det med tidligere fundne neandertaler-genomer. Resultaterne viser lav genetisk diversitet blandt neandertalere, som boede sammen, hvilket tyder på små isolerede grupper. Denne mangel på genetisk variation kan have påvirket deres evne til at tilpasse sig miljøændringer og dermed bidraget til deres uddøen. Fundet er det første neandertaler-genom, der er sekventeret uden for Max Planck Instituttet i Leipzig.

Jeg faldt over denne artikel på lemmy. Den er utrolig velskrevet og præcis, så jeg kraftigt at læse den. Det er naturligvis ikke noget studie, men anektodisk set, har jeg oplevet det samme.

Artiklen refererer til en debat mellem to forskere fra Aarhus Universitet, hvor emnet om forskningsintegritet og uafhængighed i forbindelse med erhvervssamarbejder bliver diskuteret. Havbiolog Stiig Markager udtrykte kritik på P1 Debat om, at forskere kan blive påvirket af økonomiske interesser, hvilket han mener kan føre til biased forskningsresultater, især når store beløb er involveret. Ole Hertel, prodekan ved Aarhus Universitet, svarede med at forsvare universitetets praksis, hvor han understregede, at der er strenge retningslinjer og juridisk bindende kontrakter for at sikre forskningsfrihed og uafhængighed. Markager svarede tilbage i et debatindlæg og fastholdt, at økonomiske incitamenter kan påvirke forskningen.