Underbroen

Artiklen fokuserer på, at tre socialdemokratiske borgmestre fra Danmarks fire største byer – København, Aalborg og senest Aarhus – har trukket sig midt i valgperioden. Det seneste tilfælde er Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard, der har været på posten i 13 år. Han meddelte, at han ønskede at prøve noget nyt efter 25 år i politik. Denne tendens til at borgmestrene trækker sig før valgperioden er slut, bekymrer professor i kommunalforskning Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

Ifølge Ulrik Kjær er det usædvanligt og problematisk, da borgmestre vælges for en fireårig periode, og deres tidlige afgang kan skabe ustabilitet i både den politiske og administrative ledelse af kommunen. Han påpeger, at vælgerne stemmer med forventningen om, at borgmesteren bliver hele valgperioden. Når borgmestre træder tilbage midtvejs, føler nogle vælgere sig snydt, da de muligvis stemte på et parti på grund af borgmesterkandidaten. Det kræver også stabilitet i toppen af byledelsen for at gennemføre politiske projekter, der ofte strækker sig over flere år.

Bundsgaards afgang følger i kølvandet på tidligere borgmestre fra Socialdemokratiet. Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, forlod sin post for at forfølge et liv uden for politik, og Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, skiftede til en ministerpost i regeringen. Ved seneste kommunalvalg oplevede Socialdemokratiet et markant tilbagegang i flere af disse store byer, hvilket ifølge Kjær kan afspejle en dybere krise for partiet.

I et usædvanligt opråb har den danske landsholdsspiller Sofie Junge Pedersen, sammen med mere end 100 andre kvindelige fodboldspillere, rettet skarp kritik mod FIFA på grund af et kontroversielt sponsorat med Saudi-Arabiens statsejede olieselskab, Aramco. Pedersen er en af initiativtagerne bag et åbent brev til FIFA, der udtrykker bekymring over, at et selskab fra et land, der groft undertrykker menneskerettigheder, især kvinders og LGBTQ+ personers rettigheder, skal sponsorere kvindernes VM i 2027.

Pedersen og de andre spillere kritiserer, at kvindefodbolden, som har kæmpet for lighed og rettigheder, nu bliver associeret med et regime, der står for det modsatte. Brevet påpeger, hvordan Saudi-Arabien bruger sport til at forbedre sit internationale image ("sportswashing"), og kræver, at spillere fremover får medbestemmelse over, hvilke sponsorater FIFA indgår.

Nye beregninger viser, at tusindvis af danske hjem vil blive ramt af oversvømmelser hvert 10. år mod slutningen af dette århundrede, hvis der ikke tages bedre forholdsregler mod stigende vandstand. En rapport fra forskernetværket Navigating 360 peger på, at byer som Kalundborg, Kerteminde og Nakskov vil opleve omfattende skader. Stormfloder, som tidligere kun optrådte én gang hvert 100. år, vil fremover forekomme hvert 10. år, hvilket vil gøre tusindvis af mennesker midlertidigt hjemløse.

Eksperter og borgmestre mener, at staten skal hjælpe med at sikre byerne, da det er urealistisk, at bolig- og sommerhusejere skal bære omkostningerne alene. Hvis der ikke sikres bedre beskyttelse mod stormfloder, kan skaderne beløbe sig til milliarder, som det fx ses i Nakskov, hvor hver tredje bolig vil blive oversvømmet.

Staten har afsat midler til sikring, men beløbene er ofte ikke nok til at dække behovet. Eksperter understreger, at klimaforandringer kræver langsigtet planlægning og national støtte, da stormfloder og stigende havniveau vil være en af de største udfordringer for Danmark i fremtiden.

En ny analyse fra Rockwool Fonden viser, at flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste årtier, begår mindre kriminalitet end tidligere flygtninge. Blandt de mandlige flygtninge, der fik ophold i perioden 1985-1989, havde knap 28 % fået en dom efter 10 år i Danmark, mens det tilsvarende tal for flygtninge, der kom i 2010-2014, er faldet til lidt over 8 %. Dette fald følger en generel tendens i Danmark, hvor kriminaliteten er faldet på tværs af befolkningsgrupper, men flygtninge har stadig en højere kriminalitetsrate end danskere.

Regeringen har præsenteret en plan om at reducere offentlig administration med 1.000 årsværk, men besparelserne rammer ikke kun statslige administrative stillinger. Eksterne organisationer som Cabi, der hjælper udsatte grupper i job, står til at miste deres årlige bevilling på 10 millioner kroner, selvom de ikke er en del af staten. Lignende besparelser rammer forskningsinstitutioner som Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning og organisationer som Danske Ældreråd, der mister deres driftstilskud. Flere ledere og eksperter udtrykker forundring over, at de er inkluderet i regeringens spareplan, især da deres arbejde ofte understøtter de formål, regeringen ønsker at fremme. Kritikere påpeger, at regeringen skærer på områder, der har stor effekt på socialt udsatte og andre vigtige samfundsproblemer. Besparelserne sker i lyset af, at antallet af administrative medarbejdere er steget markant i staten de seneste år, hvilket regeringen ønsker at adressere.

Artiklen diskuterer Danmarks faldende produktivitetsvækst og de økonomiske konsekvenser af denne udvikling. Tidligere var danskerne kendt for deres høje produktivitet, som har gjort Danmark til et af verdens rigeste lande. Men siden 1970’erne er væksten i produktiviteten markant aftaget, og de seneste år har den kun ligget på 0,7 % årligt.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard fremhæver, at produktivitetsstigningen historisk har skabt velstand, men at denne udvikling er gået i stå. Mia Amalie Holstein fra Cepos advarer om, at manglende vækst i produktiviteten kan føre til økonomisk tilbagegang og mener, at politikerne bør prioritere dette område højere. Hun foreslår lavere selskabsskat og færre regler for at fremme produktivitet. Samtidig kritiseres regeringen for at fokusere på reformer, der forbedrer statens finanser, men ikke nødvendigvis produktiviteten.

Der er bekymring blandt økonomer over den manglende politiske og offentlige opmærksomhed på produktivitetens betydning for Danmarks fremtidige økonomiske vækst.

Forfatteren Dorthe Nors har fået stjålet manuskriptet til sin kommende roman gennem en online svindel. Tyven udgav sig gentagne gange for at være Nors eller hendes agent via falske e-mails og lykkedes til sidst med at få tilsendt manuskriptet til hendes roman "Spænd," der forventes udgivet i januar. Nors anmeldte det første forsøg til politiet, men en samarbejdspartner blev snydt af en senere henvendelse. Nors udtrykker bekymring for de økonomiske konsekvenser, men personer i bogbranchen har forsikret hende om, at sådanne tyverier tidligere ikke har haft alvorlige økonomiske følger. Tyven har også været aktiv i Sverige, og episoden minder om tidligere tilfælde, hvor blandt andet den italienske svindler Filippo Bernardini stjal manuskripter fra berømte forfattere.

Den danske uddannelsesminister Christina Egelund præsenterer en ny reform for professions- og erhvervsuddannelser, der skal tackle problemer som høje frafaldsrater og faldende ansøgertal til vigtige velfærdsfag som pædagog, lærer og sygeplejerske. Regeringens mål er at øge prestigen ved disse uddannelser og gøre dem mere attraktive. Reformen indebærer blandt andet en et-årig masteruddannelse for at matche universitetsniveauet, samt fri efteruddannelse og mere praksisnære elementer. Regeringen planlægger også at investere 2,1 milliarder kroner for at forbedre undervisningen, især på mindre hold, og sikre, at uddannelserne passer til både fagligt stærke og svage studerende.

Selvom teksten nok siger tirsdag, er det rendyrket fredagsvibes! Det går også galt når jeg hiver flasker op af bukserne.

Pelle Dragsted, politisk ordfører for Enhedslisten, vil tage et opgør med private sundhedsforsikringer i Danmark, som han mener skaber ulighed og undergraver det offentlige sundhedsvæsen. Han kalder systemet "udansk" og "usolidarisk", fordi forsikringspatienter kan springe over ventelister til speciallæger, hvilket skubber dem med størst behov – ofte dem uden forsikringer – bagud.

Dragsted mener, at sundhedssystemet skal være frit og lige tilgængeligt for alle, og at private forsikringer fremmer en snigende privatisering af sundhedssektoren. Selvom Sundhedsstrukturkommissionen anbefaler at beholde forsikringerne, fordi de frigør ressourcer til det offentlige, er Dragsted uenig. Han hævder, at ressourcerne i stedet udhules, og ønsker at begrænse speciallægers mulighed for at behandle privatbetalende patienter.

Han argumenterer for, at sundhedsforsikringerne skaber et A- og B-hold i samfundet, og at flere behandlinger – som tandlæge og fysioterapi – bør dækkes af den offentlige sygesikring. Enhedslisten vil fremføre deres forslag under kommende sundhedsforhandlinger, med målet om at styrke den offentlige sygesikring og sikre lige adgang for alle danskere.