this post was submitted on 13 Jul 2025
15 points (100.0% liked)
Det Mentale Barometer
66 readers
5 users here now
Det Mentale Barometer
Dette er et trygt fællesskab, hvor man kan dele sine tanker, følelser og erfaringer om mental sundhed og trivsel. Her kan du:
- Snakke om emner som ADHD, autisme, angst, depression, glæde, lykke, og alt det, der fylder mentalt.
- Digitale og sociale medier og hvordan de påvirker os positivt såvel som negativt.
- Dele memes, relevante artikler, videoer eller billeder.
- Lufte dine tanker og følelser, hvis du har brug for et sted at dele.
- Reflektere over dit mentale og følelsesmæssige helbred, alene eller sammen med andre.
Grundprincipper for fællesskabet
- Respekt og støtte: Vi dømmer ikke hinanden. Alle oplevelser er forskellige og vigtige. Ikke to personer oplever udfordringer på samme måde – og det er okay.
- Åbenhed: Du behøver ikke en diagnose for at være her. Alle er velkommen.
- Et trygt rum: Dette er et sted til at dele, lære og vokse uden frygt for nedgørende kommentarer.
Kort sagt: Vi er her for at skabe et inkluderende fællesskab af gensidig forståelse, respekt og støtte.
In Short (English)
A safe and inclusive community to share thoughts, feelings, and experiences about mental health. Everyone is welcome, with or without a diagnosis. Respect, support, and openness.
founded 6 months ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Kæft hvor hyggeligt! Det lyder som ren balsam for sjælen det der 😍 og nej det lyder overhovedet ikke skørt! Havde selv høns som lille og de var de dejligste kæledyr også selvom de ikke rigtig var lavet til at være kæledyr. Min foretrukne kælehøne kunne jeg samle op og gå rundt med som om hun var en skødehund mens hun bare sad der og chillede. Hun var en god en. Fandt lige et billede af hende fra min dagbog fra da jeg var 13 xD
😥
Høns er så dejlige. Kom netop kørende hjem ad grusvejen da mine unger, begge med en høne i favnen, spurgte om de måtte køre med. Så har lige haft to høns og to børn med i bilen.
A simple and amazing life <3
Haha det lyder godt nok hyggeligt xD jeg er en lille smule misundelig, må jeg sige, men jeg under dig det godt!
Ja, vi havde et par vilde oplevelser med rovdyr der tog vores høns gennem årene. Da Megara blev taget fulgte jeg sporet med fjer og blod ud på en mark i nærheden og fandt det sted hvor jeg er ret sikker på at en rævemor og hendes unger spiste min høne. Så fandt jeg en sten som jeg syntes var pæn, lidt vilde blomster og lagde dem på stedet og sang Kim Larsens Pianomand og så gik jeg hjem lol.
Det er en vild oplevelse at vokse op ude i ingenting. Døden er en del af hverdagen på en måde som den bare slet ikke er inde i byerne, men det er jeg sikker på du også ved :D
Ja, døden er en uundgåelig del af at have en masse liv omkring sig. Har ikke tal på hvor mange høns vi har mistet. Tror dog vi har fundet et ret godt system nu. Hønsene går gennem et vindue ( Edit: ind ad et åbent vindue ) og ind i laden i en hestebås. Hestebåsens vægge er ca 2 meter høje. Vi lukker vinduet hver dag klokken 22. Så længe ræven ikke kommer i dagtimerne, burde det virke.
Man kan heldigvis holde høns på meget lidt plads ;)
Lyder som et rigtig godt system! Det er da også drønhyggeligt med hestebåse. Lyder også som en lidt mere solid bygning end det træskur vi havde. Vi havde selvfølgelig en klassisk lukket hønsegård (om natten) med hønsehus der så gik ind i min fars værksted=træskur, hvor der også var en ekstra dør der kunne lukkes med hasp. Det holdt duehøge og de fleste (men ikke alle) ræve nogenlunde ude, men måren, tilgengæld :'D måren så vores ynkelig forsøg på at passe på æglæggerne og var sådan lidt...
Der var et par gange hvor vi kom ud for at hente æg om morgenen og der var hverken æg eller høns. Så købte min far et par mårfælder og så blev det problem løst. Vi kørte dem altid ud til et gods langt væk, der var ejet af en baronesse, som min far (af årsager der gik tilbage til noget petty shit fra 70erne) syntes var en kost og så satte vi mårerne ud i hendes skov og kørte hjem igen. Kan huske et år til jul, at vi fangede en meget ung mår, en teenage-mår så at sige, og min far var helt blød i knæene over den og satte julen på pause for at køre den hele vejen ud til godset. Tror også han smed lidt julemad ind til den i fælden, hvis jeg husker rigtigt. Kan huske hvordan den luskede ind i skoven og vi vinkede farvel til den og ønskede den god jul. Jeg tog faktisk et billede af den inde i fælden da vi fandt den, men det er så længe siden at jeg tror det er gået til med tiden. Suk. Den var så fin. Sad bare der så stille og skræmt med sin fine pels.
Det har du fuldstændig ret i, men jeg tror min udlejer ville blive vældig knotten på mig hvis jeg lavede en familieforøgelse med høns i lejligheden. Jeg er også så skideheldig at bo i et kompleks, hvis baggård er et cement og flisehelvede så der ville heller ikke være noget liv at give dem dernede. Det må blive hvis det lykkes os at få et hus engang. Og hvis det lykkes så SKAL vi have høns. Kæresten er også helt med på det. Han går meget op i at de kan æde vores madskrald og jeg går meget op i at de kan lægge æg. . . Og at de teknisk set er mini-dinosaurere og det kilder i min krybdyrhjerne ved tanken om at kunne lave min egen jurassic park med alle mulige slags høns der lægger forskelligt farvede æg så det også føles som påske hver dag. Pænt metal, hvis man tænker over det.
Elsker høns. 😤❤️
Haha din far lyder som en sjov type ;)
Kan man godt indgå at ens katte går i en mårfælde? Eller holder katte måske måren væk?
Min far er ret grineren. Jeg har mange skøre historier om ham. :b
Altså vi havde aldrig problemer med at katte gik i vores fælder. Min far lagde altid gamle æg ind i fælderne som lokkemad og det virkede på mårene hver gang. Kattene i området var vist pænt ligeglade med gamle klamme æg. Vores egen kat var for klog til at gå i dem og vidste godt hvad mårfælderne var så dem holdt han sig fra. Tror de eneste andre dyr der gik I fælderne ud over mårerne var rotter. De blev ikke vist den samme medmenneskelighed.
Årh, hvor dejligt <3 ikke at den blev taget af ræven, men at du ved hvor skøn en høne kan være 😊 det et undervurderet dyr.
Så enig! Høns er vildt undervurderede. ❤️