En af de ting jeg tror mange glemmer at lave, eller ikke tænker på at lave, er et testamente.

Jeg har f.eks. ikke noget. Men det skal jeg. Jeg er midaldrende, gift, to børn, ingen nævneværdige besiddelser, gæld, eller formue, men klog af skade har jeg set hvad der sker med familier når testamenter ikke eksisterer, eller sidst blev skrevet/opdateret, under helt andre omstændigheder.

Et nært familiemedlem afgik ved døden. Intet testamente, og ingen nævneværdige besiddelser. Men de få ting vedkommende havde, blev genstand for en enormt trættende familiefejde, som vi aldrig rigtig er kommet os over. Det er så åndssvagt, og selvom jeg ikke bebrejder vedkommende, at de ikke havde noget testamente, så ville det bare have gjort alting så meget nemmere.

Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at hvis jeg forsvinder i morgen, så kan de efterladte ende i en årelang og fuldstændig åndssvag fejde, fordi jeg ikke lige havde gjort lidt for, at få nogle ting ned på et papir. Det er utroligt som et dødsfald kan få de værste ting frem i mennesker, man ellers synes er kærlige og rationelle mennesker.

Så det skal jeg have gjort.

Hvad med jer andre? Har i et testamente? Hvorfor, hvorfor ikke?