this post was submitted on 06 Aug 2025
8 points (100.0% liked)

Spørgsmål og Svar

367 readers
1 users here now

Her kan du spørge andre brugere om lige hvad du vil. Intet spørgsmål er for småt og der findes ingen dumme spørgsmål.

Regler

  1. Indlæg skal være reelle spørgsmål som er spurgt i god tro. Indlæg må ikke være brok skjult som et spørgsmål og spørgsmål må ligeledes ikke være ladede.

founded 2 years ago
MODERATORS
8
Testamente (self.spoergsmaal_og_svar)
submitted 1 week ago by letraset to c/spoergsmaal_og_svar
 

En af de ting jeg tror mange glemmer at lave, eller ikke tænker på at lave, er et testamente.

Jeg har f.eks. ikke noget. Men det skal jeg. Jeg er midaldrende, gift, to børn, ingen nævneværdige besiddelser, gæld, eller formue, men klog af skade har jeg set hvad der sker med familier når testamenter ikke eksisterer, eller sidst blev skrevet/opdateret, under helt andre omstændigheder.

Et nært familiemedlem afgik ved døden. Intet testamente, og ingen nævneværdige besiddelser. Men de få ting vedkommende havde, blev genstand for en enormt trættende familiefejde, som vi aldrig rigtig er kommet os over. Det er så åndssvagt, og selvom jeg ikke bebrejder vedkommende, at de ikke havde noget testamente, så ville det bare have gjort alting så meget nemmere.

Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at hvis jeg forsvinder i morgen, så kan de efterladte ende i en årelang og fuldstændig åndssvag fejde, fordi jeg ikke lige havde gjort lidt for, at få nogle ting ned på et papir. Det er utroligt som et dødsfald kan få de værste ting frem i mennesker, man ellers synes er kærlige og rationelle mennesker.

Så det skal jeg have gjort.

Hvad med jer andre? Har i et testamente? Hvorfor, hvorfor ikke?

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] NotAnOctopus@piefed.social 5 points 1 week ago (2 children)

Vi (min partner og jeg) fik lavet et testamente da vi ventede os vores første barn. Vi er ikke gift, men er da forlovede, så det kommer på et tidspunkt.

Vi fik lavet det for at sikre både den anden part og barnet, hvis en af os skulle gå bort. Hvis en af os gik bort uden et testamente, ville barnet arve en stor del. Det kan sådan set være fint nok, men kan også betyde at den anden part ikke kunne blive boende i huset.

Det var ret smertefrit at få lavet, og tog ikke længe. Man skal selvfølgelig være forberedt på at snakke om dødsfald og ulykker, og det var lidt hårdt ved min højgravide partner i øjeblikket.

[–] Marand 4 points 1 week ago (1 children)

Hvor fik i det lavet og hvor opbevares det så i er sikre på det kan findes hvis folk leder efter det? Tak :)

[–] NotAnOctopus@piefed.social 4 points 1 week ago* (last edited 1 week ago)

Vi fik det lavet hos et advokatfirma i Silkeborg. Et sted min mor arbejder som sekretær.

Det blev lavet som et notartestamente, så det opbevares i et centralregister. Så er der garanti for at testamentet findes ved dødsfald. Der er også andre muligheder, men vi syntes notartestamentet var bedst for os. Mere info her: https://www.borger.dk/oekonomi-skat-su/Oekonomi-i-familien/Gaver-og-arv/Testamente

Det blev også lavet så det ikke skal ændres uanset hvor mange børn vi potentielt får, da de ikke står nævnt ved navn. Det kan man selvfølgelig lave om på et tidspunkt, hvis man vil specificere hvad børnene skal have, men det var ikke vores formål (endnu)