Efter en hel uge på kursus i nyt CAD program så var mit hoved helt smeltet i fredags, men efter en god og relativt rolig weekend så er jeg ovenpå igen og ser frem til en mere normal uge hvor jeg ikke skal koncentrere mig så meget om at lære noget nyt hele tiden. Det er også ekstra trættende når man synes at det nye software bare er dumt og langsom i stedet for det jeg er vandt til at bruge. Har aldrig oplevet et CAD software så tungt og sløvt.
Det Mentale Barometer
Det Mentale Barometer
Dette er et trygt fællesskab, hvor man kan dele sine tanker, følelser og erfaringer om mental sundhed og trivsel. Her kan du:
- Snakke om emner som ADHD, autisme, angst, depression, glæde, lykke, og alt det, der fylder mentalt.
- Digitale og sociale medier og hvordan de påvirker os positivt såvel som negativt.
- Dele memes, relevante artikler, videoer eller billeder.
- Lufte dine tanker og følelser, hvis du har brug for et sted at dele.
- Reflektere over dit mentale og følelsesmæssige helbred, alene eller sammen med andre.
Grundprincipper for fællesskabet
- Respekt og støtte: Vi dømmer ikke hinanden. Alle oplevelser er forskellige og vigtige. Ikke to personer oplever udfordringer på samme måde – og det er okay.
- Åbenhed: Du behøver ikke en diagnose for at være her. Alle er velkommen.
- Et trygt rum: Dette er et sted til at dele, lære og vokse uden frygt for nedgørende kommentarer.
Kort sagt: Vi er her for at skabe et inkluderende fællesskab af gensidig forståelse, respekt og støtte.
In Short (English)
A safe and inclusive community to share thoughts, feelings, and experiences about mental health. Everyone is welcome, with or without a diagnosis. Respect, support, and openness.
Må man spørge hvilket CAD program det er?
Jeg er stadig sygemeldt på ubestemt tid men jeg har smidt den ene krykke og alt smertestillende, jeg kan stå op længe nok til at lave mad til min fantastiske forlovede ligesom før min ulykke og så er mine kartofler kommet godt op af jorden. Nu er det eneste der mangler for at alt er nær perfekt en smule regn, men det siger vejrudsigten kommer her de næste dage.
Hvordan går det med ryggen?
Det gør mig glad du siger de spår om regn snart - hele min Køkkenhave er ved at omkomme fordi jeg er exceptionel god til at glemme at vande.. hvilket minder mig om at jeg vil gå ud og vande mine chilier efter den her kommentar!
Lyder dejligt med madlavningen og at du har kunne smide de smertestillende!
Nu er det eneste der mangler for at alt er nær perfekt
Det er altså inspirerende at høre at du kan sige at alting næsten er perfekt efter sådan en ulykke! Det er en optimisme man godt kan beundre.
Har været en travl weekend:
Fredag: Efter arbejde var der fest på ungernes skole. Efter festen nåede konen og jeg lige at putte unger og stene et par afsnit af serien Generationer på dr. Link til serien
Lørdag: Klokken 09 skulle ungerne til svømning, og lige netop denne gang, var det forældresvømning, hvilket vil sige at farmand også skulle med i vandet. Plaskede rundt med ungerne i vandet i en times tid. En af ungerne hoppede fra tremetervippen for første gang. Det var hun meget stolt af.
Efter Svømning tog jeg direkte til tredobbelt børnefødselsdag med min yngste datter, og efter fødselsdagen, tog vi direkte videre til tredobbelt fødselsdag i familien. Da vi kom hjem nåede vi lige at putte unger og se et par afsnit af Generationer.
Søndag: Primært brændeproduktion. Nåede at samle, skære, kløve og stable ca 3 m3 brænde.
Alle de sociale ting har været hårdt. klorofyl hænger lidt med baldene nu.
I midten af ungen var vi til skolehjemsamtale med den største datter. Hun startede sin skolekarriere på en rigtig dårlig skole med meget mobning, hvilket medførte at hun stort set intet lærte. Vi flyttede hende på en anden og bedre skole, som straks startede ekstraundervisning i dansk og matematik, så hun kunne komme op niveau med de andre unger. Ekstramatematikken slap hun ret hurtigt ud af. Og nu er hun også, efter halvandet år, blevet så dygtig, at hun ikke længere skal modtage ekstraundervisning i dansk. Tilmed er hun blevet så dygtig til matematik, at hun ligger i toppen i klassen. Børnene laver regnestykker på tablets, så deres tidsforbrug og antal korrekte svar plottes ind i en graf, så læreren ret præcist kan se hvor de ligger fagligt.
Det var sgu en dejlig besked at få :) :) :)
Børnene laver regnestykker på tablets, så deres tidsforbrug og antal korrekte svar plottes ind i en graf, så læreren ret præcist kan se hvor de ligger fagligt.
Wow det lyder faktisk ret smart. Matematikundervisning er notorisk svært, så tiltag som denne lyder godt (selvom jeg egentlig ikke synes man bør bruge lommeregner/matematikprogrammer for meget, men det er mere et problem i gymnasiet).
Ja var også ret imponeret ;)
Tror ikke de bruger tabletten særlig meget som regnemaskine. De går faktisk meget op i at ungerne lærer hovedregning. Meget mere end man gjorde da jeg gik i skole.