Jeg har mødt dem, jeg har arbejdet med dem, og jeg har set systemet svigte dem. En af de borgere jeg arbejdede med, begik selvmord. Alle alarmklokker skulle have ringet og systemet, men da det er et system, frasagde både læger, andre behandlere og kommunale folk sig ansvaret.
Hjemløse eksisterer fordi vores samfund ønsker at de skal eksistere. Folk skal holdes på plads med truslen om hvad der kan ske for dem, hvis de ikke følger produktionsplanen. Nogle vil sige, at politikerne faktisk bruger nogle af de nyeste metoder til at få hjemløse af gaden, og ind i deres egne hjem, og det er rigtigt ( i nogle kommuner). Og man kan se, at det kan betale sig for kommunerne at gøre det. Derfor kan det så undre, at hvis det kan betale sig, hvorfor gør man det så i så lille en skala, at det ikke helt når hverken alle, eller bare halvdelen? Det er et politisk valg, fordi man ikke ønsker at ændre det.