Tilbage i normal rutine på jobbet efter en tur i dok. Det er rart.

Jagtsæsonen er så småt startet i Sverige, så den står på små 3 ugers hytteferie/fuglejagt når jeg kommer hjem fra job. Forhåbentlig når vi et smut til Norge og gå en tur også. Glæder mig som et lille barn 😄

Har været "nødsaget" til at tage 6 uger fri i november december for at få det til at passe med jul/nytår med min kollega. Så skulle der være god tid til at få ordnet nogle projekter på huset og få kørt hundene trætte i skoven🙂

Hønsene er begyndt at lægge æg i vildskab, og de har udvidet deres verden til nu at omfatte hele matriklen...

Heldigvis har de lært sig at komme løbende når vi ringer med en lille klokke.

Den ene er blevet godt håndtam og bliver ganske fornærmet hvis den ikke får noget guf når vi går forbi. Det er sgu sjove de høns.

Desværre har de fået en ide om ikke altid at gå ind i hønsehuset om natten, de sætter sig oven på i stedet, så er vi ude at jage dem ind. Gode råd modtages.

Ugen har faktisk været rigtig fin.

Har været alene hjemme det meste af ugen og har hygget mig. I går kom der nogle vildt dårlige nyheder, der relaterer til mit arbejde og jeg er nu et sted hvor jeg psykisk bedre kan håndtere de mange lussinger vi har fået gennem de sidste to år at min første reaktion var at skraldgrine. Det var lige hele budgettet for de næste 7-8 måneder der røg der. Haha. Oh well.

Jeg tror at når jeg kommer ud på den anden side af denne periode, så vil jeg nok have det væsentligt bedre. Jeg har allerede en masse tanker og ideer om hvad jeg gør fremadrettet og hvem jeg skal række ud til osv osv.

Jeg regner ikke med at det nødvendigvis bliver nemmere fremover, men i det mindste kan jeg måske endelig få vristet mig selv fri fra den her limbo-følelse hvor jeg ikke rigtig ved hvor jeg har nogen eller noget og bare konstant går og venter på at få at vide at det falder fra hinanden mens mit nervesystem langsomt brænder sammen.

Nu er jenga-tårnet væltet. Jeg er lettet. Da min kæreste og jeg gik vores aftentur i går føltes hvert skridt som om jeg fløj. Jeg tror det er den første tur vi har gået hvor jeg ikke har hostet og prustet og svedt som et bæst og følt at livet blev drænet ud af mig. Taber mig selvfølgelig også i disse tider og det går faktisk ret stærkt, men jeg tror at turen i går handlede mest om at der er et psykisk åg jeg endelig har fået lettet fra skuldrene. Jeg regner med at jeg crasher og bliver meget ked af det i løbet af ugen, men indtil da vil jeg bare gerne have lov til at nyde følelsen af at være fri.

Jeg kom tudende hjem fra arbejde i går. Vi havde en udeblivelse, og trods af cheferne var der, for at nå nogle hængepartier, var det mig som havde ansvaret for dagen. Og i mit nye job tror jeg der forventes meget mere af mig end der gør. Så jeg endte faktisk med at få "skæld ud" af chefen over at være så hård ved mig selv, og ikke bare spørge om hjælp, når jeg bliver presset.

Selv om det var en samtale jeg virkelig ikke magtede i går, tror jeg at den gjorde at jeg tog det meget bedre i dag, hvor vi igen var en mand nede. Men nøj jeg glæder mig til af have fri i morgen.

Jeg har fået søgt de første par jobs efter jeg blev færdig med kandidaten i sidste uge, så jeg føler at jeg har fået mig en god start på jobsøgningen nu. Jeg har også indtil videre 3-4 andre stillinger klar til at søge i løbet af næste uge. Jeg er nu fortrøstningsfuld i forhold til at det nok skal lykkes at finde det rigtige job inden alt for længe :)