DaKoTa

Overlevet hell week 2.0 så ser frem til en rolig normal uge, men det bliver det næppe. I det mindste bliver det ikke hell week 3.0

Det er jo enormt interessant, fordi så vil man i teorien kunne skelne "ægte" adhd fra "tiktok adhd", altså træne de unges attention span. I teorien vil dem med adhd have så meget sværere ved det, end dem der har fået den korte attention span grundet fastfood content. Det er alt sammen ren spekulation fra min side, men det er enormt spændende og forhåbentlig kommer der til at være meget mere forskning i hvordan hjernen bliver påvirket af de mekanismer såsom tiktok fodrer os med

Jeg har samlet guitaren op igen og er begyndt at lære do re mi fra sound of music. Der opdagede jeg at jeg har meget nemmere ved at lære tabs fremfor chords, og at det er meget mere tilfredsstillende

vi nærmest opdrager børn til at få opmærksomhedsproblemer.

Jeg tror klart at dette er en stor del af det, og så dem der har reelle symptomer, der kan diagnosticeres, bliver udvandet fordi det kan slås hen som tiktok hjerne. Det er svært lige at formulere mig korrekt, fordi jeg har en del brainfog pt, men jeg håber min pointe er nogenlunde forståeligt

Jeg har ikke læst nyheder siden trump blev indsat, og det har været så svært at lade vær. Jeg føler jeg går glip af så meget, men samtidig er det så rart at være lykkelig uviden

Det har været en helvedes uge, og den uge vi nu er begyndt på bliver også en, men jeg fik sagt fra og stod fast. Det var en kæmpe personlig sejr for mig, selvom dem jeg sagde fra overfor, behandlede det som noget ligegyldigt. I dag har jeg det som om jeg er blevet kørt over af et tog, min krop siger totalt fra, men jeg ved at jeg bare skal igennem ugen, og så kan jeg forhåbentlig få fred og restituere. Jeg var fucking sej fordi jeg sagde fra, og det vil jeg holde fast i

Det har været en rolig uge, forholdvis, men angsten er begyndt at stikke af i løbet af søndag. Jeg kan se på min kalender at det bliver en hård uge, hvor jeg kommer til at blive udfordret, og jeg kan ikke overskue det. Jeg føler knap nok jeg har restitueret oven på forrige uge

Folk her er meget engageret i os, hvilket er diagonalt modsat nogle af de andre steder jeg har boet. Før jeg kom her boede jeg på et kommunalt tilbud, hvor jeg så nogen måske sammenlagt en halv time i løbet af en dag. Det var et helvede. Hvor jeg bor nu er styret af en fond, og ting er meget mere frit. Der er tid til ting, og jeg føler ikke at hver eneste prut jeg slår skal dokumenteres. Der er hellere ikke den berøringsangst, som der var de andre steder, hvor der var en usynlig barriere på 1 til 1.5 meter mellem personalet og mig, på trods af jeg aldrig har været udadreagerende.

Tak, det værdsætter jeg meget. Jeg skal til terapi i morgen så der vender jeg det igen

Hvis det bliver gjort ordentligt på den rigtige måde, med god tid, så tror jeg godt at jeg vil kunne overvinde frygten. Jeg har boet her 2 år. Det første år var så godt, at jeg nev mig selv i armen, fordi det føltes for godt til at være sandt, og det føles også som om jeg havde ret i det.

Jeg er bange for han gør mig fortræd ja, ingen har forsikret mig om at han ikke gør, så det er bare skønt. Jeg er så bange at min krop ufrivilligt trækker armene op som en bokser, for at kunne slå fra hvis det bliver nødvendigt. Tror måske jeg har kigget på ham 5-6 gange over alle de gange han har været her, simpelthen fordi det har været for overvældende at se på ham. Jeg ville ønske at jeg kunne lære ham at kende på neutral grund, hvor jeg havde massere af muligheder for at komme i sikkerhed, for så ved jeg at jeg nemmere vil kunne styre frygten, men det virker ikke til at det er en mulighed. De vil have at det skal gå hurtigere end hvad jeg kan klare.

1. Når der ikke er flere af de faste personaler tilbage at spørge om de kan dække en vagt. Det er pædagoger. Jeg er bevidst lettere vag omkring det, da jeg er nervøs for at blive doxxet. Urealistisk men det er svært at styre frygt.

2. Nogle af de ting de fortalte omkring ham, inden han fik sin først føl vagt, minder rigtig meget om nogle af de ting jeg har oplevet, som har givet mig mange traumer. Specifikt omkring seksuel vold og tvang. Ikke at manden nogensinde har gjort noget i den retning. De ting de nævnte er i sig selv uskyldige, men er også set i grooming sager. Jeg vil ikke gå for detaljeret ind i det, vil dog understrege at det er det min frygt går ud på.

3. Jeg har snakket med de faste ansatte omkring mig, min terapeut, min mor og kontakt. Leder har også været ind over, men alligevel insisterer alle på at manden skal komme hos mig. Jeg forstår ikke hvorfor. Jeg har oplevet meget svigt gennem min barndom, og derfor føles denne situation også som jeg bliver forladt igen