Underbroen

Rektor Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet (SDU) i Odense beskriver de aktuelle udfordringer og forandringer på universitetet. Selvom antallet af studerende er faldet fra 25.000 til under 20.000 i løbet af de sidste 10 år, er der en stigning i forskningsaktiviteter og eksterne bevillinger, hvilket skaber pladsproblemer. SDU planlægger at bygge nye laboratorier og testfaciliteter på de grønne arealer omkring universitetet.

Han er særligt bekymret for humanioras fremtid, da disse fag har oplevet en stor tilbagegang i antallet af studerende og har svært ved at tiltrække eksterne forskningsmidler. Ringsmose understreger, at universitetet har en forpligtelse til at uddanne lærere i sprog som tysk, selvom det ikke er en god forretning.

Til sommer vil han se, hvad det skærpede karakterkrav får af betydning for antallet af nye studerende, men han er usikker på effekten på grund af flere uforudsigelige faktorer, herunder en universitetsreform og ændret demografi.

Ida Ebbensgaards bog Ægte handler om kunstig intelligens (AI) og dens indvirkning på samfundet. Hun argumenterer for, at AI ikke gør mennesket mindre værdifuldt, men tværtimod øger betydningen af menneskelige egenskaber som dømmekraft, empati og kreativitet.

Bogen adresserer både de negative aspekter af AI, såsom deepfakes og misinformation, og de positive muligheder, som teknologien bringer. Ebbensgaard mener, at frygt alene ikke er en holdbar strategi – i stedet bør vi engagere os, lære teknologien at kende og bruge den aktivt til det gode.

Hun anerkender, at nogle job vil blive påvirket, men peger på, at AI også skaber nye jobmuligheder. Samtidig understreger hun behovet for større samfundsmæssig indsats for at håndtere AI’s udfordringer, herunder mere uddannelse og regulering.

I en tid, hvor det bliver sværere at skelne mellem ægte og kunstigt, ser Ebbensgaard en øget efterspørgsel på journalister og autoriteter, der kan hjælpe med at navigere i informationsstrømmen. Hun opfordrer til, at vi tager aktiv del i udviklingen og ikke lader os lamme af frygt.

Forskere Anne Mørk og Tanja Kammersgaard fra Aalborg Universitet konkluderer, at influencere ikke kan dele billeder af deres børn uden at krænke deres privatliv og overtræde GDPR. Selvom nogle forældre spørger deres børn om lov, kan børn ikke give gyldigt samtykke på grund af magtbalancen og de uforudsigelige konsekvenser af billeddeling.

GDPR tillader privat deling af billeder, men hvis en influencer har kommercielle samarbejder, gælder reglerne om databeskyttelse. Selv anonymisering er sjældent tilstrækkelig. Juraeksperter peger på, at hvis et barn bruges intensivt på sociale medier, overtrædes GDPR sandsynligvis.

Forskerne foreslår at nedsætte en ekspertgruppe for at afklare reglerne, også for politikere og andre, der deler børns billeder offentligt. De understreger, at forældre ofte handler i god tro, men at lovgivningen ikke er tilpasset influenceres praksis, hvilket gør området problematisk.

Et nyt studie viser, at skolelederens evner og skolens arbejdskultur spiller en stor rolle i lærerfravær. Op mod 60 % af forskellene i fravær kan forklares af ledelseskvalitet. Gennemsnitligt har folkeskolelærere 13 sygedage årligt, men forskellene mellem skoler er store. Lærere på privatskoler har færre sygedage.

Studiet viser også, at fraværet er højere omkring helligdage, hvilket tyder på, at ikke alt fravær skyldes sygdom. En god leder kan reducere denne type fravær. Derudover har højere lærerfravær en negativ effekt på elevernes resultater i nationale tests.

Der er samtidig en udfordring i at tiltrække dygtige skoleledere til den offentlige sektor. Kommunernes Landsforening arbejder på at forbedre rekruttering og skabe bedre ledelsesvilkår.

En ny rapport fra danske forskere konkluderer, at danskerne har svært ved at skelne mellem ægte og AI-genererede billeder. Undersøgelsen viser, at vores evne til at identificere manipulation kun er marginalt bedre end tilfældige gæt, hvilket kan true demokratiet – især i forbindelse med valg.

Rapporten understreger, at techgiganterne har stor indflydelse på den demokratiske samtale, og at deres ansvar for at moderere misinformation bør styrkes. Digitaliseringsminister Caroline Stage kalder udviklingen "skræmmende", især fordi store platforme som Meta har signaleret en mindre indsats for faktatjek og regulering.

Eksempler som det falske opslag om SF’s Karsten Hønge viser, hvordan misinformation kan sprede sig internationalt og skabe politisk uro. Forskerne påpeger, at AI-teknologi udvikler sig så hurtigt, at visuel kildekritik ikke længere er nok – der er behov for bedre regulering og gennemsigtighed fra techgiganterne for at beskytte demokratiet.

Et nyt studie har undersøgt, hvordan chimpanser i forskellige samfund har unikke gestikulationer, der kan forsvinde, når individer dør. Han-chimpansen Marius, som blev skudt af krybskytter i 2004 i Elfenbenskysten, brugte en særlig gestus – at banke knoerne mod træer – for at tiltrække hunner. Efter hans død forsvandt denne adfærd.

Forskerne analyserede 495 bevægelser i fire chimpansesamfund i Taï-skoven og fandt, at hver gruppe havde sin egen "dialekt" af kropsbevægelser. Dette er første bevis på, at chimpanser bruger forskellige gestus til samme formål, hvilket understreger, hvordan menneskelig indblanding kan påvirke deres kultur.

Forskere mener, at tab af kulturel viden hos chimpanser kan sammenlignes med genetisk variationstab og kan påvirke deres evne til at tilpasse sig. Studiet fremhæver derfor vigtigheden af at bevare forskellige chimpansegrupper.

Artiklen beskriver en voksende tendens blandt danskere til at boykotte amerikanske varer som en protest mod Donald Trump. Sociale mediegrupper opfordrer til at fravælge produkter som Tesla, Apple og Coca-Cola.

Ifølge lektor Jens Ladefoged fra Københavns Universitet har en dansk boykot dog begrænset økonomisk effekt, da Danmarks markedskraft er lille. Kun en samlet europæisk indsats ville kunne påvirke USA. Boykot betragtes dog som en politisk handling og en måde at ytre sin holdning på, selvom den muligvis er symbolsk.

Ladefoged påpeger, at symbolske handlinger tidligere har ført til forandringer, men også at Trump potentielt kan bruge en boykot politisk mod Europa. Derudover er en konsekvent boykot af amerikanske varer svær at gennemføre, da mange produkter er globalt integrerede.

Artiklen undersøger, hvorfor vi husker nogle oplevelser i mange år, mens andre hurtigt forsvinder. Følelsesmæssigt betydningsfulde begivenheder styrker hjernens synapser, hvilket kan få trivielle detaljer fra samme periode til at hænge ved.

Forskningen, udført med musemodeller, viser, at minder dannes via synaptisk plasticitet, hvor synapsers styrke øges eller mindskes. Forskerne eksponerede mus for en svag, neutral oplevelse og en følelsesmæssigt stærk oplevelse. Når synapser blev kunstigt aktiveret, blev selv trivielle minder forstærket.

Denne mekanisme har historisk hjulpet med overlevelse, så mennesker bedre kunne huske fødekilder eller farlige steder. I dag spiller den stadig en rolle for, hvordan vi navigerer socialt og professionelt.

For de som har lyst, kan hele studiet "Non-Hebbian plasticity transforms transient experiences into lasting memories" læses i open access.