En AI-model udviklet af Dansk Flygtningehjælp udløste i maj 2024 en alarm om en forestående konflikt mellem murler og nuere i Akobo-distriktet, Sydsudan. Konflikten er drevet af børnebortførelser og kvægtyverier. AI-modellen, som bruger data om konflikter, vejr og fødevaresikkerhed, forudsagde fordrivelsen af 1.500 mennesker, og for første gang handlede organisationer konkret på en AI-advarsel.

Fredsmøder resulterede i aftaler om bl.a. børnetilbagelevering, hvilket reducerede volden lokalt. Dog opstod kampe i naboregionerne, hvilket rejste spørgsmål om, hvorvidt konflikten blot blev flyttet.

AI-systemet har fået international opmærksomhed, og flere organisationer planlægger at udvide brugen til andre kriseområder. UNHCR arbejder dog på deres egen model, da deres fokus er på grænseoverskridende fordrivelser, mens Dansk Flygtningehjælp fokuserer på interne konflikter.

I sin nytårstale lovede Mette Frederiksen en indsats mod forurening i de danske fjorde, men regeringens nye vandmiljøplaner tillader større kvælstofudledning end tidligere aftalt. Målet om en reduktion på 3.500 tons kvælstof i 2026 er 1.500 tons lavere end tidligere udmeldt, hvilket møder kritik fra miljøorganisationer og oppositionen.

Landbruget, der står for to tredjedele af kvælstofudledningen, belaster fjordene med iltsvind og fiskedød. Kritikere mener, at regeringens afhængighed af frivillige aftaler svækker indsatsen, og eksperter advarer om langsomme resultater.

Regeringen forsvarer planerne som ambitiøse og mener, at trepartsaftalen vil styrke indsatsen på længere sigt. Dog frygter kritikere, at målet om bedre vandmiljø i 2027 ikke bliver opfyldt.

En undersøgelse fra foråret 2023 afslørede bekymrende lav kvalitet i danske daginstitutioner for børn i alderen 0-2 år. Kun 13 % af stuerne blev vurderet som af "god" kvalitet, mens 39 % havde en "utilstrækkelig" kvalitet. Undersøgelsen blev udført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Vive på baggrund af observationer i 97 institutioner. Resultaterne vakte stor debat og førte til, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye opfordrede kommunerne til at overholde kvalitetskrav.

En ny analyse fra tænketanken DEA viste dog en mere positiv vurdering i kommunernes egne tilsynsrapporter. Ifølge DEA blev omkring 70 % af stuerne vurderet som "god" kvalitet af kommunerne, og ingen blev klassificeret som "utilstrækkelig". Denne forskel rejser spørgsmål om uvildigheden i de kommunale tilsyn, da mange tilsynsførende kommer fra kommunernes egne forvaltninger.

I 2022 blev loven om tilsyn skærpet for at sikre mere systematiske og uvildige vurderinger. Efter lovændringen er rapporterne blevet længere og mere uddybende, men også mere positive, hvilket ifølge DEA er overraskende. DEA anbefaler en uafhængig instans til at vurdere tilsynspraksis.

Både DEA og EVA understreger, at uvildige og retvisende tilsyn er nødvendige for at give et præcist billede af kvaliteten, så der kan sættes ind, hvor der er behov. Ministeren opfordrer kommunerne til at tage resultaterne alvorligt og styrke kvaliteten lokalt, men afviser at indføre flere tilsyn. En national kvalitetsundersøgelse for 3-6-årige børn offentliggøres i 2025.