Havde en grim oplevelse i starten af ugen.
I bil på vej til arbejde og børnenes skole svingede en dreng på elløbehjul pludselig fra cykelstien og direkte ind i min bil. Forenden af løbehjulet ramte hjørnet af kofangeren, og ellers slaskede drengen lidt hen ad siden på bilen. Kørte heldigvis kun 40 kmt, hvilket var den tilladte hastighed. Sagde til ungerne: "bliv lige siddende" og sprang så ud af bilen for at se til drengen. Han rejste sig op men vaklede noget rundt. Støttede ham mens vi gik væk fra vejen. Fik prejet en dame til at ringe 112. Politiet kom efter et par minutter. Ambulancen efter 10 minutter. Jeg blev afhørt af politiet og de tog billeder af skaderne på bilen. Jeg snakkede med ambulanceredderne som regnede med at de kunne afslutte sagen på stedet. Snakkede med drengen inden jeg tog fra stedet, og da var han klar i hovedet. Pyha.
Politiets umiddelbare vurdering var at drengens forsikring skal betale for skaderne. Men betyder det mon så at jeg er fritaget fra skyld? Dagens efter ulykken kom jeg til et tænke på alt det praktiske. Kan jeg miste kørekortet? Får jeg en bøde. Bilen har skader på kofanger, to kåbedele og et sidespejl. Måske er den totaltskadet? Det er en bil fra 2014 med 122.000 kørte km. Snakkede med en advokat, der dog til daglig beskæftiger sig med noget andet, der fortalte, at der mange gange ikke skal særlig meget til, før man mister kørekortet.