Klam følelse... Er godt nok nysgerrig på om det er komponenter som har ondt i sinde eller om det bare er komponenter til uudnyttede legitime forbindelses muligheder
Er også mit bedste bud, men selv det må vel stadig være en dårlig ide da jeg tænker at det hurtigt vil sande til? Har indsat link til stedet hvor billedet er taget og kan se at det er nogle regnvands riste på den modsatte side af vejen.
Any way you can reorient the part to have the text face the build plate instead of the top layer? I always have much better succes having the text face down because it gets smooth (or textured) when squished to the build plate.
The distractions are all on the inside of my brain going weeeeeee... so should i just remove my brain?
Catia/3DEXPERIENCE fra Dessault.
Efter en hel uge på kursus i nyt CAD program så var mit hoved helt smeltet i fredags, men efter en god og relativt rolig weekend så er jeg ovenpå igen og ser frem til en mere normal uge hvor jeg ikke skal koncentrere mig så meget om at lære noget nyt hele tiden. Det er også ekstra trættende når man synes at det nye software bare er dumt og langsom i stedet for det jeg er vandt til at bruge. Har aldrig oplevet et CAD software så tungt og sløvt.
Et påskeæg til senere generationer måske ? 🤷
Nej det er samme gulvhøjde. Der er bare skygge i det bagerste rum. Men ja dåsen sidder helt skæv af helvede til. Der var for mange gulbajere til håndværkerne dengang huset blev bygget tilbage i 80 erne samt nogle inkompetente elektrikere. Samtlige indmuringsdåser er sat alt for langt ind i væggen så efter pudsning af væg sidder de nu 1~2 cm inde i væggen så skruerne til stikkontakterne ikke kan nå dåsen og mange af dem sad løst eller faldt ud med jævne mellemrum når man trak et stik ud... Denne dåse vi nu har fundet er nok blevet glemt dengang da der blev pudset eller også har elektrikeren forsøgt at gemme sin skæve dåse.
What good alternatives for sandals can you recommend? Tten I can buy those next time.
Kørte lidt småspontant en tur til Jylland her i weekenden for at hjælpe mine gamle forældre (70+) med at renovere deres køkken. De har boet i huset i snart 40 år og selv bygget næsten det hele fra bunden af over flere omgange men nu kan køkkenet efter 3 børn, mang familiefester, fødseldage, 6 børnebørn og det der er værre, ikke mere. Er glad for at jeg kan give en lille smule tilbage for alt hvad de har givet mig gennem mit liv (på godt men dog også på ondt, men vand under broen som man siger...) så vi fik banket gamle stikkontakter ned, skiftet køkkenvinduet, fjernet en dør og savet en halv væg ned. Er træt efter en lang weekend, men har det godt mentalt for at have hjulpet med noget, de to gamle ikke rigtig formår selv at spørge om hjælp til da de helst ikke vil ulejlige nogen. Men sandheden er jo at det er et kæmpe projekt som er alt for stort for dem at stå alene med og jeg er super glad for at se alle os 3 børn (mig, min søster og bror) stå sammen og hjælpe vores forældre med at gøre deres hjem og vores barndomshjem endnu bedre. Mange minder i det køkken.
Diagnose er bare ofte den eneste mulighed for at få tildelt ekstra støtte enten i form af medicin eller generel forståelse fra andre mennesker eller hjælp og støtte i skolen. Diagnosen er også ofte et godt argument for at prioritere de gode rammer hvor det kan være sværere at komme igang hvis ikke der på papiret umiddelbart er nogen som har behov. Her tænker jeg på en skole som hvis børn tilsyneladende ikke har diagnoser på papiret (fordi de ikke kan komme til i systemet) så hvorfor skulle skolen så implementere en masse dyre ting eller hvordan skulle de overhovedet søge om penge til at forbedre rammerne for børn med diagnoser så som ekstra hjælp ekstra pedagoer etc hvis ikke de kan dokumenteres.
Det ville selvfølgelig være fedt hvis ikke at diagnosen er nødvendig for at starte på disse ting. Jeg giver dig egentlig helt ret, men det bliver bare lidt hønen og ægget noglegange.
Jeg ser det mest som et symptom mere end et problem i sig selv.