Jeg har fået samme mail! Ligeledes svar fra SF fra Kira Peter Hansen:
Mange tak for din mail, og for at dele din bekymring om EU-Kommissionens Child Sexual Abuse Material-forslag, hvori "chatkontrol" er en af værktøjerne.
Lad med starte med at slå fast, at vi mener, at formålet med CSAM er vigtigt: At bekæmpe og forebygge seksuelt misbrug af børn online. Vi mener dog samtidig, at metoden i CSAM er problematisk, og vi mener ikke, at løsningen bør indebære masseovervågning. Du har nemlig helt ret i, at forslaget risikerer at have vidtrækkende konsekvenser for vores alles ret til privatliv. Jeg kan også se fra min indbakke, at mange er dybt imod det.
Det er også baggrunden for, at vi i SF og vores europæiske gruppe, Greens/EFA, har været kritiske hele vejen igennem forhandlingerne, og at vi stemte imod CSAM-forordningen, da det var til afstemning i Europa-Parlamentet.
Uden at være ekspert på loven, så forstår jeg, at processen nu er den, at der er nogle midlertidige foranstaltninger i gang frem til april 2026, og at Kommissionen håber, at man kan lande en endelig aftale inden da. Se her for process: https://www.europarl.europa.eu/legislative-train/spotlight-JD22/file-combating-child-sexual-abuse-online%C2%A0og%C2%A0https://www.consilium.europa.eu/en/policies/prevent-child-sexual-abuse-online/
I den process, vil SFog Greens/EFA fortsat arbejde for, at privatlivsrettigheder bliver beskyttet, og at forordningen rettes markant til. Jeg kan desuden anbefale dig at følge MEP Marketa Gregorova, der forhandler loven pva. Greens/EFA.
Tak igen for at skrive og for at engagere dig i debatten. Det betyder noget, at borgere holder øje – og siger fra.
De bedste hilsner, Kira Marie Peter-Hansen På vegne af SF i Europa-Parlamentet
Det er ikke dig der er naiv - det er forslaget der er absurd.