stavefajl

Jeg har linket en artikel i en anden kommentar: Skærmbrug og børn og unges mentale sundhed. Det er en statusartikel er giver et overblik over nuværende viden, og den indeholder 30 referencer til anden primær litteratur. God læsning :)

Der er for nylig lavet en statusartikel om unges skærmbrug og mentalt helbred udgivet i Ugeskrift for læger. Det antydes her [tabel 4] at man bør være særligt opmærksom på skærmbrug og sociale medier (de hurtige belønninger du nævner) hos gruppen af unge netop med ADHD (og angst, depression, generel mistrivsel...).

Så ud over at det er gruppe der kan have svært ved at trives i måden vi har struktureret vores skolesystem på, er det en gruppe der er særligt sårbar under opvæksten overfor den her nye "klasse" af stimuli. Og også at den klasse af stimuli er potent nok til at være medskabende til mistrivsel hos ikke-disponerede.

Der er noget med at når man først har lært at læse, så er det de samme områder i hjernen der aktiveres når man hører lydbøger/fortællinger som når man læser. Min egen oplevelse er at det er fantastisk at kunne lukke øjnene og forsvinde endnu mere ind i universet uden at gå i stå med refleksioner som det kan ske når man læser. Det kan føles som at deltage i skabelsen af et univers.

Jeg har spillet Sekiro. Det handler om en ninjakriger med mekanisk protesearm, mystiske minder hvor man ved bøn kan rejse tilbage i tiden og en sygdom der skaber zombie-lignende væsner. Det er udfordrende med en masse nærkamp for én der aldrig har haft en playstation før. Nu har mine børn fået en (eller /vi/ har, må jeg indrømme :D).

Den er jeg også lige gået i gang med at skimme. Jeg har haft den stående på hylden i flere år, men har kunnet læse på overskrifterne at jeg nok ikke ville blive overrasket over noget som helst. Jeg vil foreslå dig The Coming Plague af Laurie Garrett. Infektionsmedicinsk verdenshistorie op til starten af 90'erne. Den omtalte "plague" er enten HIV/AIDS-epidemien man først begyndte at erkende omfanget af og skimte løsninger på omkring bogens udgivelse (1993), alternativt er det den næste store epidemi. Spoiler: der kom naturligvis endnu en epidemi. Den handler om nogle spændende (sikkert overdrevne) personligheder og samspillet mellem samfundets progression og hvordan disse samfundsændringer er nødvendige begivenheder for infektionssygdommenes udvikling. Og så handler den også lidt om uduelige politikere. De har åbenbart altid eksisteret.

Det er spændende om det er den manglende IT-forståelse der er årsag til den dårlige kritiske sans ift. falske produkter og influencere. Det ikke at kunne foretage en systematisk akademisk litteratursøgning er jo ikke det samme som at være dårlig til at lave en grafisk præsentation med et arbitrært program (læs: Microsoft Powerpoint). Det er igen ikke det samme at vide hvor funktionerne man vil bruge er placeret i programmets GUI som at have forståelse for programmering, filsystem, systemkerne, netværk, kryptering og autentificering, low lewel interaktion mellem software og hardware og endelig logiske kredsløb. Og det er heller ikke det samme som at mangle et bullshit-meter. Man kunne jo også støde ind i en gadesælger eller blive ringet op af en telefonsvindler. Og hvor er det vildt at nogle elever bruger 3 timer af skoletiden på en skærm uden relation til indholdet i undervisningen.