Jeg har Sun-Flex Officechair HB som jeg er ret glad for.
Spørgsmål og Svar
Her kan du spørge andre brugere om lige hvad du vil. Intet spørgsmål er for småt og der findes ingen dumme spørgsmål.
Regler
- Indlæg skal være reelle spørgsmål som er spurgt i god tro. Indlæg må ikke være brok skjult som et spørgsmål og spørgsmål må ligeledes ikke være ladede.
Ser ikke dårlig ud, men jeg tror ikke jeg er så meget til hovedstøtte.
Jeg sidder på en Markus fra Ikea, og jeg er egentlig lidt træt af den. Jeg har det med kontorstole som med senge. Jeg ved godt, hvornår jeg sidder dårligt, men jeg ved ikke, hvad der skal til, for at jeg sidder godt, og jeg kan ikke sidde i en stol i to minutter i en butik og så mærke, at jeg har fundet noget, der passer. Derfor ender jeg typisk med stole til max 1.000 kr. som er sådan i bedste fald ok. Jeg vil gerne sidde i noget bedre, men jeg er bange for at investere i noget dyrere og så alligevel bare ende med en stol, der er ok og ikke mere end det.
Sidder også på Markus, og har monteret en 40mm træplade mellem sædet og mekanikken for at få den høj nok.
Højden er egentlig ok for mig - men smart løsning med træpladen :) Min største udfordring er nok, at armlænene ikke fungerer for mig. De er ikke høje nok til at jeg kan bruge dem, hvis jeg sidder ordentligt, men de er stadig i vejen, hvis man vil rulle ind under et bord. Og så ender jeg med at sidde og falde sammen i den ene side for at sætte albuen i armlænet.
Nåh, dem har jeg aldrig monteret 🙂
Kunne man ikke købe en dyr stol et sted med en god returneringspolitik? Det er i hvert fald min plan efter hvad jeg har set af forslag her i tråden 😅
Haha, så længe man ikke er lige som mig og lader den stå i sin kasse indtil returtiden er udløbet!
Hvis det kan lade sig gøre, så er det sikkert den bedste måde at gøre det på, ja :)
Har en Håg Capsico på arbejdet hvilket har været både godt og skidt. Den tog lidt tid at indstille men så var alt godt. Elsker at man kan sidde både sidelæns og bagud på den. Havde en periode hvor jeg fik ondt i ryggen af den, men så indstillede jeg lidt på den igen og nu er der godt igen... Ved ikke lige hvorfor... Kan også være noget andet. Det er hvertfald en god stol.
Dertil har jeg en Interstuhl Pure 213 hjemme som jeg er helt vild med. Den har faktisk ikke rigtig nogen indstillings muligheder andet end højde og måske armlænet men af en eller anden magisk grund så behøver den ikke mere. Kan ikke rigtig forklare det men den er bygget på den måde som gør den bare passer. Tror det skal prøves. Den kan flexe frem og tilbage, side til side så den altid giver støtte uanset hvordan man sidder. Jeg gik rundt i en butik og prøvede alt muligt og forsøgte at indstille stolene så de var behagelige indtil sælger sagde "du skal lige prøve den her, den er lidt anderledes..." Jeg satte mig og bum den passede bare uden indstilling nødvendigt (og det kan den som sagt heller ikke). Har været vildt glad for den siden. Man kan få den i alle mulige fede farver. Der er en demo udgave i blå på tilbud lige nu på kontorlige.nu
+1 til Håg Capsico.
Den fungerer godt til ryggen og jeg bliver aldrig træt af at sidde ned i den.
Eneste minus er måske at den fylder lidt for meget i et lille hjemmekontor.
Shit mand, hvis man ikke lige er dér hvor man gider smide 10K+ for en stol - hvad skal man så købe?
Bedste stol under 3K som ikke ligner et eller andet teenage-agtigt?
Herman Miller Aeron.
På kontoret sidder jeg i en Herman Miller Sayl og det har jeg gjort de sidste 12 ish år... samme stol og den holder stadig fint. Kun armlænene har taget skade af at "slås" med hæve-sænke-bordet.
Min pointe er at Herman Miller laver nogle gode stole. Har overvejet Aeron hvis der er noget som skal udskiftes i fremtiden.
Hjemme tror jeg at jeg har en IKEA kontorstol, men kan ikke se nogen IKEA klistermærker og kan ikke finde den på deres hjemmeside. Den er ikke lige så god som min Sayl på job og knirker.
Edit: Det er ikke en IKEA stol jeg har hjemme, men en "tilfældig", måske no-name. Den knirker, lige som min tidligere IKEA kontorstol. Ved ikke om IKEA har forbedret noget, men vil nok ikke gå IKEA vejen i fremtiden.
Samme her.
Jeg brugte en del tid (måske et år eller sådan noget) på løbende at holde øje med brugte Aeron på Marketplace og DBA. Jeg havde på forhånd bestemt mig for nogenlunde hvor meget jeg var villig til at betale.
Til sidst var der gevinst, og jeg var skideheldig at få en brugt Aeron for en slik fra en lille virksomhed der skulle skifte kontorstole.
..og jeg er totalt tilfreds med den, jeg sidder fantastisk på kontortronen! Den er da ikke ny at se på, men den er langt fra slidt op. Men med det sagt er jeg nok alligevel for nærig til at jeg ville punge ud til én fra ny.
Er der nogen steder man kan prøve den af? Jeg kan se den masser af steder online men jeg gad godt prøve den inden, især når man tager prisen i mente.
Jeg købte min hos noget der hed jkoffice, hvor jeg kunne prøve den i deres butik i Århus. Det ser ud til at de hedder Kontorzonen nu, og har showroom i Glostrup. Men der er flere af de her butikker der sælger kontormøbler hvor man kan prøve dem. Kontorsyd forhandler dem også svjh.
Ah fedt, det må jeg prøve!
Helt enig, jeg har en både hjemme og på arbejde. Rigtig gode stole. Men jeg sørger også for at stå op noget af dagen.
+1.
Jeg køber Don Chadwick en bajer hvis jeg nogensinde møder ham. Så kan vi sende en hilsen til Bill Stumpf.