Underbroen

Artiklen handler om Lars Løkke Rasmussen og hans forhold til sundhedspolitikken i Danmark, specielt hans rolle i at skabe regionerne, som siden har været et tilbagevendende politisk emne for ham. Løkke var en central figur i strukturreformen i 2007, der skabte de fem regioner, men siden har han gentagne gange forsøgt at afskaffe dem, uden succes.

Gennem årene har Løkke både taget æren for fremskridt i sundhedsvæsenet og samtidig anerkendt de problemer, som systemet stadig står overfor. Artiklen belyser, hvordan han som ung byrådspolitiker tidligt viste interesse for sundhedsområdet og siden, som minister og partileder, har været stærkt engageret i sundhedsreformer.

Selvom Løkke i flere valgkampe har forsøgt at afskaffe regionerne, har han ikke formået at gennemføre det. I 2022 gik han endnu engang til valg med ønsket om at reformere sundhedsvæsenet og afskaffe regionerne, men den seneste regering har i stedet foreslået at reducere antallet af regioner fra fem til fire.

Artiklen understreger Løkkes pragmatiske og fleksible tilgang til politik, hvor han ofte tilpasser sine holdninger til den aktuelle situation, snarere end at følge en fast ideologisk linje.

Troels Lund Poulsen fra Venstre har tidligere lovet at afsætte en milliard kroner til forbedringer af daginstitutioner i Danmark, men i regeringens finanslovsforslag for 2025 er der ingen midler afsat til formålet. Dette har medført kritik fra både SF og Radikale Venstre samt fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (Bupl).

SF's børne- og familieordfører Theresa Berg Andersen påpeger, at det er problematisk, at der er givet skattelettelser, mens penge til daginstitutionerne ikke er fundet, til trods for, at Lund Poulsen har fremhævet børneområdet som en vigtig prioritet. Lotte Rod fra Radikale Venstre er ligeledes skuffet over, at regeringen ikke har fundet plads til at afsætte pengene på finansloven, og understreger vigtigheden af, at børneområdet prioriteres nu.

Bupl’s forperson Elisa Rimpler håber, at Venstre vil holde sit løfte om forbedringer af daginstitutionerne, og fremhæver de dårlige fysiske forhold i mange institutioner som en udfordring for børnenes trivsel og sundhed. På trods af den manglende bevilling i finanslovsforslaget fastholder Venstre, at det fortsat er en mærkesag for partiet.

En ny undersøgelse fra Københavns Universitets Globe Institute har styrket teorien om, at neandertalernes uddøen kan skyldes social isolation. Forskere har analyseret DNA fra en nyfundet neandertalertand fra Mandrin-grotten i Frankrig og sammenlignet det med tidligere fundne neandertaler-genomer. Resultaterne viser lav genetisk diversitet blandt neandertalere, som boede sammen, hvilket tyder på små isolerede grupper. Denne mangel på genetisk variation kan have påvirket deres evne til at tilpasse sig miljøændringer og dermed bidraget til deres uddøen. Fundet er det første neandertaler-genom, der er sekventeret uden for Max Planck Instituttet i Leipzig.

Artiklen handler om, at Socialdemokratiets hovedbestyrelse med Mette Frederiksen i spidsen planlægger at ophæve et 55 år gammelt forbud mod dobbeltmandater, som blev indført i 1969. Forbuddet blev oprindeligt indført for at forhindre, at folketingsmedlemmer også kunne være borgmestre, hvilket især var rettet mod den daværende socialdemokrat Erhard Jakobsen. Nu foreslår hovedbestyrelsen, at folketingsmedlemmer igen skal kunne stille op til kommunalvalg, dog uden at kunne besidde både en borgmesterpost og et folketingsmandat samtidig.

Formålet med at ophæve forbuddet er at modvirke den nedgang i vælgerstøtten, som Socialdemokratiet har oplevet, især i større byer som København, hvor partiet har mistet vælgere til andre partier som Enhedslisten. Forslaget møder dog modstand i dele af partiets bagland, hvor nogle lokalforeninger mener, at forbuddet bør bevares for at sikre politikernes fokus på deres vælgere og partimedlemmer.

Mogens Lykketoft, der var med til at indføre forbuddet i 1969, støtter forslaget om at lempe på forbuddet, men er enig i, at det stadig bør være forbudt at kombinere borgmester- og folketingsposter.

Artiklen handler om Hundested Skole, som har fundet en succesfuld måde at fastholde og tiltrække uddannede lærere, hvilket er en udfordring i mange yderområder i Danmark. Skolen har implementeret tiltag som større medbestemmelse, mentorordninger og nedsat undervisningstid for nyansatte, hvilket har bidraget til, at erfarne lærere bliver, og at nye søger mod skolen. Eksempler som en skolehaven, som engagerer eleverne i naturen, og skolelederens fokus på inddragende processer, fremhæves som centrale elementer i skolens arbejdskultur, som skaber arbejdsglæde og fastholdelse af lærere.

Artiklen beskriver problemerne med Danmarks nye ejendomsvurderingssystem, som har skabt kaos i mange kommuner. Systemet, der blev taget i brug trods mangler, har ført til skæve ejendomsvurderinger, som har påvirket kommunernes økonomi negativt. Mange kommuner har mistet store indtægter fra grundskyld og står nu over for nedskæringer i velfærden, selvom regeringen havde lovet, at de ikke ville tabe penge. Borgmestrene er frustrerede over, at systemets fejl har tvunget dem til at skære i budgetterne og hæve skatterne, hvilket har ført til mistillid blandt borgerne. Regeringen har efterfølgende forsøgt at afbøde skaderne med ekstra midler, men usikkerheden og de økonomiske tab fortsætter.

Artiklen handler om en langvarig konflikt mellem kommuner og politiet om, hvem der har beslutningsretten over trafiksikkerhedsforbedringer, som f.eks. nedsættelse af hastighedsgrænser i København. Politiet har hidtil haft vetoret over for kommunale trafikbeslutninger, men i regeringens finanslovsforslag foreslås det at fjerne denne ret og overføre ansvaret til kommunerne. Forslaget modtages positivt af Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), som mener, at det vil gøre det lettere at gennemføre tiltag for at øge trafiksikkerheden og reducere bureaukratiet.

Artiklen fra Politiken beskriver en ny indsats fra Børns Vilkår, der har udviklet et samtaleværktøj til brug på forældremøder i 1. og 2. klasse. Værktøjet er skabt for at hjælpe forældre med at håndtere det pres, de ofte føler for at tillade deres børn adgang til digitale aktiviteter som gaming og sociale medier. På grund af gruppepres og frygten for, at deres børn ekskluderes, føler mange forældre sig nødsaget til at give efter. Eksempler på mulige fælles retningslinjer kan være, at børnene først må få profiler på sociale medier, når den yngste i klassen er fyldt en bestemt alder, eller at gaming skal foregå på lukkede servere.

Emnet er følsomt og kan føre til konflikter blandt forældre, hvorfor det er vigtigt at have klare aftaler, der styrker klassefællesskabet. Erfaringer fra Tagensbo Skole, hvor værktøjet allerede er blevet afprøvet, viser positive resultater, hvor forældrene har indgået fælles aftaler om børnenes digitale adfærd. Skolelederen understreger, at det er nødvendigt for skolen at engagere sig i børns digitale vaner, da det har stor indflydelse på deres trivsel og sociale relationer.

Artiklen handler om, at forskere fra Københavns Universitet har anvendt kunstig intelligens til at afkode grises sprog ved at analysere deres grynt og hvin. De har identificeret 19 forskellige lyde, som grise bruger til at udtrykke følelser som glæde, frygt, frustration og stress. Forskningen viste, at grise i konventionelle stalde oftere udtrykker stress og smerte sammenlignet med grise, der lever udendørs. Dette bekymrer Dyrenes Beskyttelse, som opfordrer til handling. En enkelt konventionel gård viste dog, at grise kan være lige så tilfredse som udendørs, hvis landmanden taler med dem.

Enhedslisten kræver, at en kommende regering forpligter sig på at mindske den økonomiske ulighed i Danmark. Partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, foreslår en lov inspireret af klimaloven, som skal sætte konkrete mål for reduktion af ulighed, fx ved brug af gini-koefficienten eller FN's verdensmål. Dragsted understreger, at partiets støtte til en ny regering afhænger af, om den vil forpligte sig på dette. SF er enig i intentionen, men tøver med at bakke op om en specifik ulighedslov, mens Socialdemokratiet ikke er klar til at love en sådan lovgivning.